Personalismens idéhistorie

Vor tids værdi- og kulturkamp har iøjnefaldende store fællestræk til mellemkrigstiden, hvor personalismen fandt sin moderne form.

Personalister som Martin Buber, Martin Luther King, Europas
fædre, Jacques Maritain og andre forenes i ånds- og kulturkampen mod en afpersonaliseret verden, hvor mennesker
bliver tingsliggjort til et ”det” eller anonymiseret til et ”man”.

Personalismens idéhistorie er i høj grad kontekstuelle reaktioner på det, personalister anså som bekymrende afpersonaliserende tendenser. Et intellektuelt værdiforsvar for, at mennesker aldrig reduceres til et anonymiseret nummer i systemer, et objektiveret middel i totaliserende ideologier eller et tingsliggjort tandhjul i materialismens vækst og udvikling.

Idéhistoriske positioner fra thomismen, religionsfilosofi, jødisk
filosofi, fænomenologien og eksistensfilosofi flød som kilder sammen til en personalistisk strøm fra slutningen af 1800-tallet og inspirerede og bidrog til formuleringen af personalismen i første halvdel af det 20. århundrede.

Personalisme er et menneskesyn, som radikalt betoner relationer, værdighed og engagement som fundamentet for personers eksistens, liv og samfund.

Denne akademiske undersøgelse giver det store panoramiske view over personalismens idéhistorie. Bogen giver et overblik over hvornår, hvor, hvorfor og af hvem personalismens tanker initieres, udvikles og gør sig gældende i moderne tid.