Pigen som søgte havets mor

"Pani hed hun, og det betød lillesøster. Hun havde de bruneste øjne og det sorteste hår, man kunne tænke sig, og hun lo mere end hun græd."

Pani er en helt almindelig pige fra Grønland. Eller næsten helt almindelig. Det er jo ikke alle piger, heller ikke på Grønland, der får en isbjørneunge i fødselsdagsgave. Pani kalder isbjørnen Nanok, og da den vokser op og bliver meget stor, er det kun Pani, der kan passe den.

Der er én anden ting ved Pani, der heller ikke er helt almindelig. Pani kan tale med dyrene lige så let, som hun taler med menneskene. Og det er en god evne, som hun får brug for flere gange i de fire spændende fortællinger fra Grønland, der er samlet i denne bog.

Den danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.

"De velfortalte historier er klassiske og stadig bæredygtige på linie med andre sagn, myter og eventyr fra Grønland. De bygger på grønlændernes nære tilknytning til naturen, sagnvæsener, hjælpeånder etc." – Vibeke Munch Kofoed, lektør