Polymodernitet

Teknologisk udvikling, klimaforandringer og globalisering udfordrer både vores verdensbillede, vores nationale institutioner og de styreformer, som vi skabte i industrialderen. Gammel viden og måder at forstå verden på er ikke længere tilstrækkelige. For at kunne opretholde meningsfulde liv og samfundsmæssig stabilitet er vi nødt til at opgradere vores meningsskabelse, så den matcher kompleksiteten i den verden, vi skaber.

Polymodernitet er et alternativ til både moderniteten og postmodernismen; en kulturel kode, som er en mulighed, hvis vi arbejder bevidst hen imod den. Polymoderniteten giver os en ramme, hvori vi kan forstå os selv og vores samfund på en mere kompleks måde. Metamoderniteten indeholder både oprindelige, præmoderne, moderne og postmoderne kulturelle elementer, og dermed åbner den for normer og en moralstruktur, der giver mulighed for både intimitet, åndelighed, religion, videnskab og selvrefleksion.
Det er en måde at styrke både lokal, national, kontinental og global kulturel arv for alle. Dermed er det også en mulighed for at skabe mening og tryghed, når den globale økonomi, internettet og de eksponentielle teknologier disrupter vores nuværende samfundsmodel.

Polymodernitet giver mulighed for, at vi kan finde og skabe dybere følelsesmæssig mening og rumme mening på et højere intellektuelt plan end tilfældet er i dag. Det vil åbne for en mere kompleks forståelse af os selv og verden, som matcher kompleksiteten i de problemer, vi er nødt til at tage hånd om. Duelig meningsskabelse er den bedste forebyggelse mod den frustration og vrede, som ofte fører til autoritære ideologier og samfundsmæssigt opbrud. Ved at have metamoderniteten som en linse, vi ser verden igennem, og som en skabelon for fremtiden, kan vi bl.a. skabe ny og duelig undervisning, politik og institutioner til vores samfund i det 21. århundrede. Måske kan en polymoderne vision endda give håb i en ellers vanskelig tid.