Post Traumatisk Sarajevo Disorder

I efteråret 1992 blev de første danske FN soldater sendt til den bosniske hovedstad Sarajevo som en fredsbevarende styrke i en blodig og meningsløs borgerkrig.
De havde sagt ja til at deltage i missionen for at sikre fred og demokrati i Europa. De havde sagt ja i overbevisning om, at de danske politikere og hær-ledelsen havde gjort deres forarbejde. Men virkeligheden skulle snart vise sig at være en helt anden. Mange af de unge soldater kom aldrig hjem igen! Ihvertfald ikke som dem de var, da de drog afsted. Og det danske samfund var ikke parat til at hjælpe dem hjem.
I mange år efter måtte de kæmpe alene med de psykiske skader, som de pådrog sig på deres vagt for Danmark. Og mange af dem kæmper stadig for at blive anerkendt. For at få et værdigt livsgrundlag, og for at komme hjem.
Blandt de 142 soldater på UNPROFOR BHC HQ COY hold 1, var militærsygeplejersken, Suzi Elena Apelgren. Bogen baserer sig på hendes dagbog fra tiden på hoved-kvarteret i den lille by Kiseljak nord for Sarajevo.
Bogen indeholder desuden beretninger af flere af de soldater, der var med på hold 1. Både om deres barske krigs-oplevelser, og om den svære tid efter hjemsendelsen.