Privatisering og patientrettigheder

1.1. Afhandlingens emne og formål
Formålet med denne afhandling er at undersøge og vurdere om, og i hvilket
omfang det har betydning for patienters rettigheder, herunder patienters retssikkerhed,
at sundhedsvæsenets opgaver i en række tilfælde udføres af privatpraktiserende
sundhedspersoner, private sygehuse, klinikker m.v. efter aftale
eller overenskomst med de driftsansvarlige sundhedsmyndigheder i stedet
for af de driftsansvarlige myndigheder selv.
Myndighedsansvaret for sundhedsvæsenets tilbud til borgerne påhviler efter
sundhedsloven regioner og kommuner, dvs. organer, som tilhører den offentlige
forvaltning.1 Forvaltningsretten, der regulerer forholdet mellem forvaltningsmyndighederne
og borgerne, er således umiddelbart anvendelig.2 De
sundhedsspecifikke regler, dvs. de regler, som er særlige for sundhedsområdet,
fungerer altså i et samspil med de almindelige forvaltningsretlige regler.
Regioner og kommuner udfører imidlertid ikke sundhedsvæsenets opgaver
alene. Sundhedsloven bestemmer, at sundhedsopgaverne udføres af de driftsansvarlige
myndigheder og af praktiserende sundhedspersoner, øvrige offentlige
og private institutioner m.v. Denne almindelige bemyndigelse til at overlade
opgaveudførelsen til andre suppleres af regler i sundhedslovgivningen,
som fastsætter, at bestemte sundhedsopgaver kan eller skal overlades til private
sundhedsaktører ved aftale eller overenskomst.
Den specielle forvaltningsret, dvs. de sundhedsspecifikke regler, omfatter i
nogle tilfælde både offentlige og private sundhedsaktører. Det gælder til eksempel
de sundhedsfaglige regler, som gælder i behandlingssituationen, f.eks.
de faglige pligter, som følger af professionsreglerne og sundhedslovens regler
om informeret samtykke, aktindsigt i patientjournalen, tavshedspligt og videregivelse
af helbredsoplysninger.