Sårbare sjæle

På psykiatrisk afdeling F37 er man i fuld gang med at indøve en menuet, som patienter og personale sammen skal opføre til afdelingens jubilæum i september. Sideløbende oplever nogle af kvinderne, at tilværelsen ikke altid former sig præcis, som man kunne ønske sig. Det gælder den ellers så livsglade sygeplejerske Tanja og især den knap trediveårige Malene, der – i sine maniske perioder – forstår at sno alle om sin lillefinger, men også Beate – den omsorgsfulde sygeplejerske – som ikke formår at skille arbejde og privatliv, samt Susanne der – via en dødsannonce i sin morgenavis – spindes ind i afdelingens flimrende miljø, som også påvirker de involverede mænd.

Uddrag af bogen

Susanne var så langt væk i minderne, at hun havde glemt klokken, der nu slog ti på deres engelske standur, og hun konstaterede, at det var nu, hun burde have siddet på kontoret. I en fart greb hun telefonen og meldte sig syg.
Efter at have taget et par hovedpinepiller vendte hun tilbage til dødsannoncen.
”Eventuelle pårørende bedes henvende sig til inspektøren i de beskyttede boliger ved plejehjemmet Danhjem,” læste hun.
Hun vidste, at Verners forældre allerede dengang havde været temmelig gamle. Der havde været en tolv år ældre søster, men de to søskende havde ikke set ret meget til hinanden.
Susanne drak resten af sin kaffe i én stor mundfuld og bestemte sig. Resolut valgte hun nummeret på sin mobiltelefon, og kort efter havde hun inspektøren i røret. Han fortalte, at annoncen var blevet lidt forsinket på grund af helligdagene, men hun måtte endelig komme.

Om forfatteren

LIZETTE NIELSEN er opvokset i Taarbæk. Hun skrev i 1970’erne artikler herfra om tiden 1939-1947. Uddannet kontorist. Sygehjælper på Rigshospitalet i 15 år. Derefter uddannet plejer og arbejdede som sådan i 16 år. I 1983 skrev hun en artikel i Skalk om Valdemar den Stores datter Ingeborg, som senere dannede udgangspunkt for den historiske roman Magt og Vilje (2012).