Stærk pris

SANSELØS

AI & Kampen for det frie sind

Af Imran RashidDansk
Salgspris219,95 kr
SANSELØS

SANSELØS

Lagerstatus kan ændre sig i løbet af dagen. Kontakt derfor butikken for at sikre, at varen stadig er på lager, så du ikke går forgæves.

Klik & hent gratis i butik, eller spar 50% på levering som medlem. (Levering fra 14,50 kr.)

Detaljer

ER DU VED AT BLIVE SANSELØS?

I SANSELØS går speciallæge og ekspert i digital sundhed Imran Rashid, forfatteren bag de anmelderroste bestsellere SLUK og Mærkbarhed, et lag dybere ned i det, der sker med mennesket i en verden, der er bygget til at indfange vores reaktioner, før vi når at tænke. 
SLUK satte spørgsmålstegn ved digitaliseringen. Mærkbarhed fokuserede på de følelsesmæssige konsekvenser. Sanseløs samler trådene og viser, hvordan den største forandring i menneskehedens historie starter i dine sanser. De er i dag blevet omdannet til fem kommercielle angrebsporte ind til dit nervesystem, som reagerer, længe før du kan nå at beslutte dig. Det er ikke et spørgsmål om viljestyrke eller dårlige vaner. Det er en syntetisk virkelighed, der profiterer på din biologi, dine instinkter og dine impulser.

Den nye bølge af kunstig intelligens er det seneste eksempel på de kræfter, der former mennesket i disse år. Men ligesom de sociale medier er det teknologi, der kender os bedre, end vi selv gør, og som forandrer den verden, vi kender, uden at vi har gennemtænkt konsekvenserne. For ender det med en fremtid styret af kunstig intelligens, hvor du for altid overlader de første 500 millisekunder af din opmærksomhed til en algoritme? Eller lykkes det os at bygge de forsvarsværker, der skal til for at beskytte det frie sind, sådan som vi engang byggede vandværker for at beskytte det rene vand?

Hvis det er det sidste, du ønsker, finder du i Sanseløs en skarp samtidsdiagnose, en forklaring på, hvordan vi er havnet her, og en konkret vej tilbage til kontrollen over dine egne sanser, dine instinkter og dit frie sind.

PS: Bogen introducerer også et AI-drevet banebrydende koncept i form af en online læserklub, der aktiverer bogens læsere i realtime, mens de læser bogen.

Forfatter

Imran Rashid

Forlag

Forlaget Indtryk ApS

Udgivelsesdato

Opslagsdato

Varegruppe
Krop og Sind Div.

Uddrag

Læs uddrag

SANSELØS

Prøvelyt

SANSELØS

Anmeldelser

Brugernes anmeldelser

Vurderet 5.0 ud af 5 baseret på 6 vurderinger

  • 5 stars: 6 (100%)
  • 4 stars: 0 (0%)
  • 3 stars: 0 (0%)
  • 2 stars: 0 (0%)
  • 1 star: 0 (0%)
S
Simone

Denne bog bør være obligatorisk læsning for alle.

Sanseløs er en skræmmende, vigtig og utrolig velskrevet bog, som alle bør læse. Det er en god blanding af vigtig viden og personlige fortællinger, der virkelig gør indtryk.

Det har været en øjenåbner at læse om, hvordan vi bliver manipuleret gennem alle vores sanser, og bogen har fået mig til at reflektere dybt over både mine egne og mine børns digitale vaner.

Imran tegner tre scenarier for fremtiden, alle hvor AI spiller en stor rolle i vores liv, men hvor den bliver brugt med forskellige formål. Hvilket scenarie, der bliver til virkelighed, bestemmes nu. Det er en bog, der ikke bare giver viden, men som vækker en lyst til at handle og tage kontrollen over vores menneskelighed tilbage. Det første du skal gøre er at læse bogen.

PS: Jeg har læst Sanseløs af Imran Rashid som testlæser inden udgivelsen, hvorfor der kan være lavet ændringer i bogen efterfølgende.

M
Mette

Nutidens vigtigste argument for, hvorfor vi skal styrke fællesskaberne for børn og unge i den virkelige verden.

"Sanseløs" er en banebrydende bog om et af de mest presserende dilemmaer, vi står overfor i vores tid. Jeg er efter læsning efterladt med en følelse af at være både oplyst og skræmt over bogens budskaber. Forklaringen af vores to mentale systemer giver en helt ny indsigt i, hvorfor vi ofte ubevidst ender på sociale medier, og hvilken indflydelse medierne har på os. Det vækker en nødvendig bekymring for, hvordan især børn og unge kan navigere i den digitale verden, og hvilke konsekvenser den digitale påvirkning har for vores mentale sundhed.
Bogens sidste kapitel og konklusion viser en vej frem, der kræver aktiv stillingtagen hos den enkelte og samfundsmæssig handling. Nu.

PS: Jeg har læst Sanseløs af Imran Rashid som testlæser inden udgivelsen, hvorfor der kan være lavet ændringer i bogen efterfølgende.

N
Nynne Tinne S.

Sanseløs er en mesterlig og nødvendig øjenåbner, der med kirurgisk præcision blotlægger, hvordan industrien har koloniseret vores biologi, vores livsfundament. Som fagperson med dyb indsigt i IT og teknologi, ergoterapeut og nørdet menneskekender ramte bogen mig dybt, fordi den sætter ord på det gigantiske bedrag, vi alle er udsat for: erstatningen af ægte kontakt og resonans med kunstige efterligninger. Imran Rashid formår at gøre det komplekse begribeligt og inviterer os til en livsvigtig genopdagelse af vores egne sanser, før vi mister forbindelsen til vores natur for altid. Det er en barsk, men også håbefuld rejse tilbage til det analoge nærvær, som vi aldrig burde have ladet os forlede fra.

J
Josefine Olivia Biehe Olsen

Vi tøvede første gang, og det kostede os en hel generations nervesystem.

Sanseløs er en stærk og vigtig bog, som skaber en helt nødvendig alvor. Den er en direkte opfordring til at kigge op, og den efterlader læseren med en akut lyst til handling.

Bogen beskriver så rammende, hvordan vores sanser bliver koloniseret af algoritmer og kommercielle kræfter, og den afliver én gang for alle myten om skærmen som en pause. I stedet forklarer Imran Rashid, hvordan vi konstant bliver frarøvet vores tænkepauser, vores frie tanke og det ægte nærvær.

Hvis vi vil have vores kognitive suverænitet tilbage, må vi kigge op og ud. Vi må turde se hinanden i øjnene, lytte og genfinde stilheden, det langsomme og den sunde friktion i en overstimuleret verden. Det er et budskab, vi alle har brug for at tage til os.

PS: Jeg har læst Sanseløs af Imran Rashid som testlæser inden udgivelsen, hvorfor der kan være lavet ændringer i bogen efterfølgende.

S
Sara Nilsson

En vigtig bog der giver indsigt i hvordan vores biologi udnyttes til kommercielle formål- og et bud på løsningen.

Som skoleleder ser jeg dagligt hvordan børns nervesystemer er under angreb, deres opmærksomhed er dalende og deres evne til at udholde frustration i læring bliver sværere og sværere. Denne bog har givet mig ord for det, jeg ser i hverdagen.

Vi er blevet psykologisk ensomme i en digitalt forbundet verden, hvor vi overstimuleres og understimuleres på samme tid. Bogen forklarer mesterligt, at det ikke handler om manglende viljestyrke, men om en adfærdsarkitektur, der er stærkere end vores biologi.
Den bør læses af alle mennesker af kød og blod, da konsekvenserne gælder os alle og flytter debatten fra personlige nederlag om kampen om vores opmærksomhed til et spørgsmål om et fælles ansvar.

PS: Jeg har læst Sanseløs af Imran Rashid som testlæser inden udgivelsen, hvorfor der kan være lavet ændringer i bogen efterfølgende.

Passer perfekt sammen med

Gør dit køb komplet med produkter, der matcher i stil, tema eller stemning

Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr

Andre fandt også inspiration i

Flere produkter, som fanger nysgerrigheden hos andre kunder

Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr