Shamanens øje

Man har altid vidst, der blev født børn med specielle evner. Disse børn kunne se andre virkeligheder og det, der var skjult bag drømmesløret. Børnene talte med naturen og dyrene. Deres klare blik afslørede løgne og så de usynlige verdener. Mange havde medfødte evner, og det var vigtigt, de fandt deres kraftfulde vej og lærte, hvordan evnerne skulle bruges. Der bliver stadigvæk født sådanne børn, men i vores moderne tid er der ingen til at lære dem op. De bliver overladt til selv at finde vej og bliver ofte set som sårbare, særligt følsomme eller alt for fantasifulde.

Sådan et barn var jeg. Født i Vestjylland med forældre, der ikke forstod pigen med de mærkelige oplevelser. Bogen handler om, hvordan jeg oplevede verden på min helt egen måde og som voksen selv måtte lære at styre og forholde mig til et verdensbillede, som så helt anderledes ud end mine omgivelsers.



Uddrag af bogen

For fodenden af sengen står en mand, hans klæder falder i lange folder mod jorden, han er gylden som klart sollys, og hans øjne gløder deres stærke kærlighedslys mod mig.

Vi elsker hinanden, vi to. Jeg har ikke noget sprog, alligevel er der mellem ham og mig en eller anden form for samtale uden ord. Vi har kendt hinanden meget længe, altid måske. Jeg er badet i kærlighed og jublende livsglæde. Så går døren op, min mor kommer ind, jeg vender ansigtet mod hende. Kroppen er for tung endnu. Min mor er meget mørk i forhold til manden for fodenden. Men jeg er forbundet med hende, føler kærlighed til hende og fra hende. Arme og ben banker livsglæde mod sengebunden.



Om forfatteren

Margit Kristensen (f. 1956) er uddannet pædagog og underviser. Tog kunstterapeutuddannelsen i 1993, hvor hun udviklede særlig interesse for shamanistiske metoder og traditioner samt brugen af eventyrterapi for både børn og voksne. Efterfølgende har Margit Kristensen modtaget Munai Ki-riterne og taget uddannelse som healer inden for Perutraditionen.