Sjæledyrkelse og naturdyrkelse. Bidrag til bestemmelsen af den mytologiske metode

”Det var min skepsis over for de indogermanske urmyter, der førte mig til tvivl om det indogermanske urfolk og dets vandringer, men i øvrigt var det kun tilfældigt, at jeg kom til at begynde det. Det er iøjnefaldende, at religionerne er stedbundne, derfor måtte en mytolog tidligere eller senere ledes til at hævde, at også folk og kulturer er det; vandreteori og religionsvidenskab kunne ikke sammen.””Sjæledyrkelse og naturdyrkelse” er en spændende redegørelse over spredningen af mytologier og naturreligioner rundt om i verden. Bogen er en af de første, der bruger religions- og kulturvidenskaben som beviser for teorier omkring de store folkevandringer i menneskehedens historie og er på den måde både interessant for sin behandling af dette spændende emne og for de mange kendsgerninger og teorier, den frembringer.Bogen udkom første gang i 1897. Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Hans Sofus Vodskov (1846-1910) var en dansk æstetiker, litteraturkritikker, religionshistoriker, oversætter og forfatter. Hans debuterede som forfatter i 1884 med bogen ”Spredte studier”, der indeholder en lang række af hans mest anerkendte kritikker af forfattere som N.F.S. Grundtvig og Søren Kierkegaard. Senere vendte han blikket mod religion, antropologi og filologi, hvilket udmundede i hans hovedværk ”Sjæledyrkelse og naturdyrkelse” i 1897.