Skolen i Morgen. Nr. 3. November 2015. 19. årgang. Tema: Skolereformens andet år

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:

Et bud på forankringsledelse, når læreridentiteten er på spil
Af Mette Stange og Claus Ottesen
I anledning af folkeskolereformens nylige 1-års fødselsdag, ser denne artikel tilbage på det forløbne år og på, hvilke udfordringer lærere og ledelse er stødt på i forandringsprocessen. Artiklen udspringer af et casestudie foretaget på en folkeskole i skoleåret 2014-2015 og bygger på et større antal kvalitative interviews med lærere og skoleledelse. Formålet er at give et bud på, hvad der er på spil i forhold til lærernes meningsskabelse i reformens første år.

Det er os, der skolifi cerer børnenes tid – og det var det, vi frygtede mest af alt! Et indblik i aktuelle vilkår for pædagogers arbejde i skolen
Af Rikke Pedersen og Ane Feilberg
Med reformen, er rammer og vilkår for pædagogernes arbejde i skolen ændrede. Hvad betyder det for pædagogernes professionsidentitet? Og hvilke læringsidealer og kvaliteter skal det SFO-pædagogiske arbejde nu hvile på? Det ser denne artikel nærmere på ud fra en undersøgelse af, hvordan pædagoger
oplever sammenhængen mellem organiseringen af skolen og deres muligheder for at udfolde deres kerneopgaver.

Skoleledelse i alliance med virkeligheden – prioritering af mål efter første år med skolereformen
Af Klaus Ernst Hansen
Denne artikel sætter fokus på reformens centrale drivkræfter og de barrierer og potentialer, der har betydning for gennemførelsen af den store forandring, reformen er. Artiklen diskuterer, hvilke mål der er mest centrale at nå i de første år af reformens levetid, set fra skolelederens perspektiv.

Forandringsstemning i mellemrummet
Af Kirsten Mogensen
I de seneste år har følelser fyldt meget inden for skoleledelse, og historier om fx demotiverede og stressramte lærere har domineret mediebilledet. Følelser er også et tema, der har fyldt mere og mere i de senere års ledelseslitteratur, hvor de har været inspirationskilde til betegnelser som anerkendende ledelse, følsom ledelse og motivationsledelse. Denne artikel præsenterer et bud på om, og i så fald hvordan, affektiv skoleledelse kan frembringe en mere positiv indstilling hos lærerne.