Slaget om Igdrafell

Awen 4

Salgspris249,95 kr
Vælg format:
Slaget om Igdrafell

Slaget om Igdrafell

Lagerstatus kan ændre sig i løbet af dagen. Kontakt derfor butikken for at sikre, at varen stadig er på lager, så du ikke går forgæves.

Klik & hent gratis i butik, eller spar 50% på levering som medlem. (Levering fra 14,50 kr.)

Detaljer

Krigen raser, og gamle alliancer bryer sammen, mens verdens skæbne hviler på Aia Kollgards skuldre. 
Aia er på en desperat jagt efter de sidste fire kvaddele for at frigøre den kraft, der kan redde Jorden fra undergang. Men hvis hendes halvbror og ærkefjende, Eliphas, når først frem, er alt fortabt. Da hun rejser til Tårnet i Aldhaim for at samle allierede, vender alt sig imod hende. Mørke kræfter overtager magten, løgne spreder sig, og snart bliver hun selv udpeget som truslen mod verden.
Samtidig kæmper Samuel mod en kraft, der langsomt truer med at fortære ham, og Aia frygter, at den pris, skæbnen kræver, kan være ham. Da Eliphas sender hende et ultimatum, tvinges hun til at træffe sit livs sværeste valg. For det er ikke kun hendes hjerte, der står på spil – det er hele verdens fremtid.

Slaget om Igdrafell er det dramatiske og actionfyldte sidste bind i Awen-serien – en storslået fantasyfortælling om magi, kærlighed, venskab og kampen mellem lys og mørke.

Forfatter

Nathali Liane og Bettina Liane, Nathali Liane og Bettina Liane

Forlag

Turbine

Udgivelsesdato

Opslagsdato

Varegruppe
Ungdomsbøger

Anmeldelser

Brugernes anmeldelser

Vurderet 5.0 ud af 5 baseret på 1 vurderinger

  • 5 stars: 1 (100%)
  • 4 stars: 0 (0%)
  • 3 stars: 0 (0%)
  • 2 stars: 0 (0%)
  • 1 star: 0 (0%)
M
Mordatterbogdragerne

Jeg har glædet mig helt vanvittigt til, at denne bog skulle komme. Så jeg kastede mig over den med en næsten ærefrygt og havde mest af alt lyst til at læse hele natten. Men jeg valgte at tage den i små bidder, for jeg var simpelthen ikke klar til at sige farvel til universet.

Slaget om Igdrafell er en mørkere, mere dramatisk og langt mere nervepirrende fortælling, for nu er tiden kommet. Profetien skal opfyldes, og Aia har i den grad vokset med opgaven. Hun har så meget, hun skal nå, inden det endelige slag og hendes udvikling gennem serien har været fantastisk at følge.

Men det er bestemt ikke kun Aia, der får lov til at skinne. Suki, Sam og Henry har også store roller at spille og der er virkelig sket meget med deres karakterer. De er vokset, blevet udfordret og sat på prøve, præcis som resten af vores elskede karakterer.

Og kaptajnen, han overrasker også.

Og hold nu op, hvor der sker meget.

Vi får plottwists, krig, magt, mørke, ondskab og masser af nervepirrende øjeblikke, men også kærlighed, venskab, found family, håb og magi.

Worldbuildingen er stadig helt fantastisk, men den har samtidig udviklet sig voldsomt gennem serien. Det føles som om, hele universet nu folder sig fuldstændigt ud.

Vores elskede karakterer bliver for alvor sat på prøve, og nu er det tid til at vælge side. Lys mod mørke. Det gode mod ren ondskab.

Samtidig bliver de løse ender bundet sammen, så man virkelig får følelsen af, at historien får den afslutning, den har bygget op imod.

Slaget om Igdrafell er overraskende, hjerteknusende, magisk, vildt, dystert og episk eventyr. En finale fyldt med kamp, drama, action, følelser, kærlighed, magt og håb.

En storslået afslutning på et magisk univers, som jeg bestemt ikke var klar til at sige farvel til.

Vores citater:

“Jeg var slet ikke klar til at sige farvel til universet.”
-mor_datter_bogdragerne

“Lys mod mørke. Det gode mod ren ondskab.”
-mor_datter_bogdragerne

“Plottwists, krig, magt, kærlighed og ren ondskab.”
-mor_datter_bogdragerne

6/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Til dig der elsker:

✨ Magi
📖 Pageturner
⚔️ Kamp
🫶🏼 Found family

Coveret er smukt og estetisk, bogryggene er så flotte sammen i bogreolen med gulddetaljer, når serien står samlet. Samt de gennemførte tegninger der er ved kapitlernes start af Galathea.

Passer perfekt sammen med

Gør dit køb komplet med produkter, der matcher i stil, tema eller stemning

Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr

Andre fandt også inspiration i

Flere produkter, som fanger nysgerrigheden hos andre kunder

Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr
Produkt 45,00 kr