Slaget ved Lund

Den 4. december 2026 er det 350 år siden, at slaget ved Lund blev udkæmpet. Dette slag regnes ifølge mange kilder for det blodigste i Nordens historie, med over 8.000 dræbte ud af omkring 20.000 kæmpende soldater. Andre historikere regner slaget for et af de væsentligste i Nordens historie for afgørelse af magtkampen mellem Danmark-Norge og Sverige. Så skulle man tro, at der er skrevet adskillige danske bøger om slaget, men der er ikke skrevet en eneste bog. Der er skrevet artikler om slaget og dele i bøger om Skånske krig. Selv på den sejrende svenske side er der skrevet få bøger om slaget. Den foreliggende litteratur er imidlertid præget af en række myter uden grundlag i kilder samt fremstillinger, der i nyere tid har kunnet tilbagevises. Nærværende bog søger at rette op på disse forhold. Blandt disse behandles følgende:  ·       Ifølge et dokument i det danske Rigsarkiv forlod Christian V slaget midt på eftermiddagen efter opfordring fra generalløjtnant Frederik von Arenstorff, fordi danskerne troede, at de havde vundet slaget. Dette dokument er et udkast til krigspropaganda, der aldrig har været anvendt, fordi løgnen har været for stor. Christian V flygtede fra slaget allerede omkring kl. 10.  ·       I henhold til mange svenske kilder var det den 21-årige og militært uerfarne kong Karl XI, der ledede den svenske hær. Dette er  ikke korrekt. Hæren blev ledet af et triumvirat bestående af Karl XI, feltmarskal Simon Gundel-Helmfelt samt chef for rytteriet Rutger von Ascheberg. ·       I henhold til den svenske mytologi og kunst var en (måske) afgørende episode i krigen et gennembrud af de danske linjer mit på eftermiddagen foretaget af Karl XI, Erik Dahlberg, Rutger von Ascheberg og en ukendt person fra drabanterne.  Dette er heller ikke korrekt. Der var tale om flere gennembrud og flere personer. Ascheberg fulgte ikke Karl XI og Dahlberg.  ·       Kampens sidste fase stod ved Nöbbelöv og Vallkärra. Ifølge adskillige svenske fremstillinger flygtede danskerne i panik. Dette er ikke korrekt. Danskerne foretog en forberedt tilbagetrækning af rytteriet fra slagmarken, inden svenskerne nåede frem. Tilbage blev de ”hollandske matrosbataljoner”, der blev massakreret, og den tilbageblevne del af det danske fodfolk, der overgav sig. ·       Næsten alle fremstillinger af slaget, både danske og svenske, hævder, at der blev dræbt over 8.000 – ofte ses det præcise tal 8.357 – i slaget. Dette er ikke korrekt. Der blev dræbt højst 4.000 personer. I december og januar måned blev der begravet over 8.000 personer i området, men mere end halvdelen af disse var døde af sult og sygdom inden slaget.