Straf - hvad ellers?

Hvis der i disse år fra politiske side overhovedet gives en begrundelse for statens ret (eller pligt) til at straffe mennesker, der har begået en kriminaliseret handling, lyder den: Vi straffer af hensyn til befolkningens retsfølelse. Et hensyn der ofte suppleres med et andet hensyn - nemlig hensynet til ofrene. Men hvordan forholder det sig egentlig med befolkningens retsfølelse?

I meningsmålinger og lignende er det som regel fængselsstraffen, befolkningen bedes tage stilling til. Og når politikerne debatterer straf og kræver mere straf af hensyn til befolkningens retsfølelse, handler det også mest om fængselsstraf.

Fængsel på livstid er den strengeste straf, vi har i Danmark. Der høres af og til forslag om genindførelse af dødsstraf for visse forbrydelser. Fornemmelsen er, at der ikke vil kunne vindes bred tilslutning hertil i den danske befolkning - for tiden. Men samtidig hævdes det, at (en del af) befolkningen vil have voldsforbrydelser straffet strengere end berigelsesforbrydelser - visse typer vold og overgreb endda meget strengere. Så er det lige meget, om nogen lærer noget af at komme i fængsel, om nogen bliver bedre mennesker af det. Vi ved sådan set godt, at det sjældent er tilfældet.

Vi straffer af hensyn til ofrene og de lovlydige borgere. Vi straffer, fordi befolkningen kræver straf, siger politikerne. Vi kan ikke undvære straf, hævdes det. Men nytter det? Hvilke andre muligheder er der? Det har Beth Grothe Nielsen har skrevet en dybt tankevækkende og øjenåbnende bog om.