Svenskekrigene

I sommeren 1657 erklærede Danmark krig mod Sverige i håb om en hurtig sejr. Svenske styrker invaderede imidlertid Danmark fra syd. Den efterfølgende isvinter gjorde det muligt for Karl 10. Gustav at marchere over Bælterne og true København – den lukrative Øresundstold var på spil. Freden i Roskilde blev knusende for Danmark med blandt andet tabet af Skånelandene og Bornholm.

Freden blev dog kort. Allerede i august 1658 invaderede svenskerne Sjælland med det mål at udslette Danmark som stat. Krigen ramte hele landet – ingen gik fri. Med soldaterne fulgte et blodigt spor af plyndring, voldtægt og ødelæggelse.

Med til historien hører et farverigt persongalleri af både helte og spioner og ganske almindelige mennesker, der forsøgte at redde sig gennem stormen. Markante personligheder som Corfitz Ulfeldt og hans hustru, kongedatteren Leonora Christina, holdt sig ikke tilbage fra at indgå en landsforræderisk aftale. Snaphanerne – herunder den berømte Gøngehøvdingen – ydede tapper modstand, men havde lille militær betydning.

I februar 1659 blev Stormen på København afværget, men først i maj 1660 blev Freden i København indgået efter afgørende assistance fra Danmarks allierede. Da havde krig, pest og sult raseret store dele af landet. Bornholm blev igen dansk, men Skånelandene var tabt.SVENSKEKRIGENE 1657-60 fortæller medrivende og detaljerigt om, hvordan Danmark nær var blevet en svensk provins. Krigene medførte enorme ødelæggelser og varige ændringer, og de blev en afgørende faktor ved indførelsen af enevælden, som forblev Danmarks styreform i næsten 200 år.Krigene viste også, at hverken Danmark eller Sverige kunne agere uden de europæiske stormagters indblanding.

LARS CHRISTENSEN (f. 1970) er ph.d. i historie med speciale i 1600-tallets historie.