Tvillinger 1:1

Uhh, den er ulækker på den fede måde! Jeg ku’ slet ikk’ lægge den fra mig. Og jeg er hverken til DNA, gale videnskabsmænd eller medicinsk forskning. Hvor MÅ Annette Kørvel have brugt mange timer på, at sætte sig ind i stoffet. For jeg forstod det hele med det samme og jeg er stor fan, af hendes måde at skrive på.

Sandheden og det umulige

Tvillinger – 1:1 er en af den slags bøger, hvor man undervejs får lyst til både at læse videre og undersøge, om det, man læser, faktisk kan lade sig gøre.
Det er bogens store styrke.
Videnskaben føles ikke som pynt, men som noget, der hele tiden udfordrer ens opfattelse af, hvad der er muligt.
Samtidig handler romanen ikke kun om videnskab, men om konsekvenserne af at kende sandheden.
Det giver spændingen en ekstra dimension.
En ambitiøs roman, der kombinerer thriller, genetik og etiske spørgsmål uden at lade det ene sluge det andet.

Retten til sin egen oprindelse

Det mest interessante ved Tvillinger – 1:1 er måske ikke selve mysteriet, men spørgsmålet om, hvem der har ret til at bestemme, hvad et menneske skal vide om sig selv.
Romanen rammer noget ubehageligt, fordi videnskabelige muligheder hele tiden støder sammen med menneskelige grænser.
Hvor langt må man gå for at skabe, ændre eller kontrollere et andet menneske?
Og hvem tager ansvaret bagefter?
Det er den slags spørgsmål, der bliver hængende længe efter læsningen.
En spændingsroman med en etisk kerne, der gør den svær at slippe igen.

Bog 1 var spændende og jeg troede, at jeg havde luret pointen i bog 2, men så tog historien godt nok en drejning! Et smadret ansigt, en gal videnskabsmand og regenerering af knogler. Videnskabsmanden er iskold, så det er et godt pusterum fra kulden, at familien er helt almindelig, og her kom drejningen i et barn på 1 år, der kigger på dig og siger: Ked? Jeg er solgt. Hvorfor kan jeg ikke give forfatteren stjerner? Hun ville få 10+

Jeg elsker Annette Kørvels univers. Det er skræmmende og realistisk på én gang. Og så formår hun at fortælle svære tekniske detaljer, så selv jeg kan forstå dem. Og beskrivelserne af Århus, hun burde skrive for et turistbureau og jeg er vild med det. Jeg ser pludseligt nye ting, jeg aldrig har lagt mærke til før og det er fedt. Jeg kan give et råd: Læs bøgerne!

Jeg er lidt forelsket i Aya. Hun skater gennem Århus med et smil på læben, selv om hun er skabt i en petri skål og FBI, er efter hende. Jeg gik ud på Læsøgade skole forleden og havde næsten forventet at se hende. For de faktiske forhold på skaterrampen og slidmærkerne i betonen, er vildt godt beskrevet i bogen. Jeg glæder mig til bind 3

Bogen er vildt spændende. Jeg troede slet ikke en bog om DNA ville være noget for mig, men jeg læste den på 2 dage. Jeg glæder mig vildt til afslutningen til næste år.

Vildt spændende! Når jeg besøger Tangkrogen, leder jeg efter albinoer eller Aya på Skateboard. Det har jeg ikke oplevet med en bog før?!