Udødelighedens eliksir

Den barnløse Ari Spinoza ligger for døden i Oslo i 1999. Når han dør, forsvinder Spinoza-slægten ud af historien. Den vil kun kunne leve videre gennem fortællingerne. Derfor har Ari bestemt sig for at skrive slægtens historier, sådan som han fik dem fortalt af sin grandonkel Fernando som lille dreng i Budapest.

Fortællingen begynder i Lissabon i 1100-tallet, bevæger sig videre gennem Europa og århundrene, før slægtens eventyrlige skæbner og mysterier får nyt liv i Aris skrift. Den jødiske Spinoza-slægts ældste sønner har båret hemmeligheden om udødelighedens eliksir gennem generationer. På den måde fik de et værdigt liv, en pludselig død og en uendelig stor næse.

"Udødelighedens eliksir" er en roman, som bobler over af viden om europæisk og jødisk kultur og historie. Her er fortællinger om det værste og det bedste mennesket har frembragt. Vi møder den 350 år gamle vandrende jøde Salman de Espinoza, Voltaire som ikke kan modstå den 17-årige Shoshana, Hitler og Stalin midt i et parti skak, Freud som diagnostiserer patienter på afstand - for at nævne nogle af de mange personer, der befolker romanen.

Alt og alle hænger sammen med alt og alle i denne storslåede krønikke. For - som grandonkel Fernando plejede at sige - sandheden er, at der aldrig har været én enkelt sandhed aldrig. Der findes mange sandheder, som væves sammen og udfordrer hinanden.

Gabi Gleichmann er født i Ungarn i 1954. Han er vokset op i Sverige, hvor han har virket som skribent, litteraturkritiker og forlægger. Siden 1998 har han boet i Norge. Debutromanen Udødelighedens eliksir er en bog ud over det sædvanlige: en underholdende, magisk og farverig fortælling om en slægt. Den er solgt til udgivelse i 14 lande og var nomineret til den norske Boghandlerpris 2012.

OM BOGEN
"Stort anlagt slægtshistorie skildrer jødernes og Europas historie gennem krige, inkvisitioner og familietragedier. Fortræffelig verdenshistorie..." - Litteratursiden

"Gabi Gleicmanns boltrer sig uhindret i tusind års jødisk og europæisk historie og kultur og tankegods ..." - Politiken