En duft af røgelse

Hun så rundt, værelset virkede provinsielt, men provinsielt på en raffineret måde. Madame Liang sad henslængt i en lænestol med det ene ben op over armlænet, en højhælet guldtøffel dinglede yderst på tåen og kunne falde på gulvet med et smæld når som helst. Fasterens hat var lagt bort og erstattet af et papegøjegrønt hovedtørklæde til dagligbrug, og Weilong kunne ikke lade være med at spekulere over, hvordan håret så ud indenunder, og om det mon var farvet. Weilong blev stående foran fasteren, men det var, som om fasteren slet ikke bemærkede hende, hun var dybt koncentreret om palmebladsviften, som hun holdt foran ansigtet, det så ud, som om hun sov.

Eileen Chang (1920-1995) var blot 24 år, da hun steg som en komet på den litterære stjernehimmel. I 1941 måtte hun afbryde sine studier i Hongkong, da byen blev bombet af japanerne. Herefter vendte hun tilbage til sin fødeby, Shanghai, og skrev i 1943/44 en lang række noveller og novellaer, der blev udgivet i tidsskrifter og siden samlet i debuten Romancer (1944). Romancer, kalder vi dem, og det er vel også den mest korrekte oversættelse af samlingens titel chuanqi. Men for en moderne læser knytter ordet romance sig måske mere til kærlighed, flirt og romance – selvom den brug af ordet først kom frem i midten af 1950’erne. Den egentlige litterære betydning af romancer på dansk er ”et (længere) fortællende digt med lyriske indslag og med replikker – stilistisk inspireret af folkevisen”, og en mere direkte oversættelse af det kinesiske begreb chuanqi ville være ’overleveringer af det forunderlige’. Det er vigtigt at have in mente, når man oversætter titlen på Eileen Changs debutsamling, for Eileen Chang var bestemt ikke bleg for at lege med denne klassiske kinesiske genre, og der er mere dybde på spil i romancerne end det blotte og bare kærlighedsforhold.

Dette andet bind af Shanghairomancerne indeholder de to novellaer Det første røgelseskar og Det andet røgelseskar samt novellen Jasminte