Peter leder efter Peter Indrømmet. Den havde ligget der siden midt februar. Bevares, jeg havde da læst de første sider, men når man bor i en provinsby og kun liver op når Netto er åbnet og gudstjeneste om søndagen, er det begrænset hvor meget tid der er til at læse. Nu gik turen imidlertid til Rom i fem dage, og for at blive i Peter H. Fogtdals ånd kan det da godt være det en fjern tip-tip-oldefar der førte min hånd til den af de tre bøger som var i spil. Det kan også være fordi den lå øverst. Det får jeg først svar på om en regression eller fem - eller aldrig. Det kan også ske når Merkur står i ascendanten til mit arbejdsliv. Normalt inhalerer jeg Peters bøger i timer efter jeg får den i hånden, men arbejdet har taget mig i en lang periode, så den lå der næsten jomfruelig og ventede på mig. Peter yndlingsland i dette fysiske liv er jo Italien, så bogen skulle med på Den Spanske Trappe og Colosseum, før den blev besejret i et hotelværelse på Via Milano. Peter H. Fogtdals bog ”Klokketårnet i Piacenza” er en bog om den rejse Peter foretager når han mixer en cocktail bestående af videnskab, spiritualisme og reinkarnation. I denne G&T tid er der sikkert ikke mange der vil bede om den en våd aften på Dan Turéll. Jeg vædder en spontan regression, hvis der skulle være en tjener der forstå,r hvis bestillingen lyder sådan, og hiver hans bog frem under disken. Peter og jeg er ikke så mange år fra hinanden. Jeg er generation-x på det yderste mandat, og mens Peter fulgte sin drøm om at blive forfatter, tog jeg på arbejde om mandagen og tre ugers ferie om sommeren. Derfor er det Peter og ikke mig, der får en bog ud af at analysere sit DNA – endda tre gange. Der er ingen linje i Peters forfatterskab, men en rød tråd er det spirituelle og det faktum at han er astrolog, og det forstår jeg og mine fire sanser mig ikke på. Corona tog min lugtesans. Jeg burde læse bøger om Cloud Computing og Vækstledelse, men har været fanget af Peters stil siden ”Flødeskumsfronten” og ”En danskers død”, og har alle hans bøger stående på boghylden som pokaler andre kan tage ud og beundre. Peter skriver fængende og kan få mig i en stemning, selv ikke jeg kan forklare, på bare halvanden linje. Der klikker bare, og jeg tror ikke jeg på nogen måde har været i berøring med Peter udover et par møder i dette fysiske liv. Det er dog nok kun Peter selv der kan fortælle om vi har. På sin viser finder Peter sig selv i bogen, men alligevel er der noget uforløst til sidst. Han stiller selv spørgsmålstegn til nogle ting, men får også bundet knude på det meste. Endda får vi også indtil flere indsigter af Peter i dette fysiske liv hvor vi andre er med. Det har krævet stort at skrive om så personlige ting. Tak for det Peter. Jeg har nu købt og læst alle Peters 14 bøger, men vil gerne have mig frabedt Ridderkorset af den grund. Heller ikke her er Peter og jeg enige. Jeg har som en anden devotee forkyndt Peters bøger til andre i min omgangskreds og de fleste har taget godt imod. Denne bog vil jeg også stærkt anbefale. Ikke for at finde dig selv, men læse om hvordan Peter finder frem til Peter i dette liv, i denne dimension. Om du så bare bliver underholdt eller bliver af en devotee som jeg, er helt op til dig og stjernerne. Og det er vel også ok. Jeg skal på arbejde i morgen.