Du bliver godt underholdt og fastholdt i denne velskrevne psykologiske thriller som bare har det hele. Claudia arbejder som psykoterapeut for en gruppe mennesker med PDST. Deres baggrunde er vidt forskellige, og de er alle blevet bevilget et 5 måneders forløb på behandlingsstedet ”Stokrosen”. Ahmed, som er forældreløs, er kommet til Danmark fra en flygtningelejr i Syrien. Anthena siger om sig selv, at hun er ”skriget” i billedet af Edvard Munch. Kenneth oplyser ved den korte præsentation i gruppen, at han bor alene i et stort hus med 2 swimmingpools, en indendørs opvarmet og en udendørs, og at han har 8 katte og et kuld på vej. De øvrige præsentationer af gruppens medlemmer må man selv læse, men der kan dog siges så meget, at gruppedynamikken i denne gruppe ofte bliver max intens, og gruppemedlemmerne udfordret af hinandens skrøbeligheder og dertil hørende reaktioner. Der sker hele tiden noget, og Claudia som selv kæmper med rod i privatlivet og et problematisk forhold til sine børn, bliver ofte kørt rundt i manegen af de mennesker det er meningen hun skal hjælpe. Da gruppen så midt i forløbet skal på en hyttetur, langt væk fra alting, spidser tingene for alvor til, og Claudia befinder sig snart i et vågent mareridt