RASMUS HASTRUPS FJERDE BOG UR SPRÆNGER RAMMERNE. BOGEN ER PÅ ÉN GANG EN SUBTIL KOMMENTAR TIL MÅDEN, VI BEHANDLER PLANETEN PÅ OG EN FANTASTISK REJSE GENNEM TID & RUM. DE MANGE FORTÆLLERSTEMMER YTRER SIG I ET POETISK OG NYSKABENDE BILLEDSPROG OG DANNER TILSAMMEN EN BJERGTAGENDE FOS AF MEDRIVENDE PROSA. UR ER ET VILDT OG GRIBENDE EKSEMPEL PÅ, HVAD LITTERATUR KAN, NÅR STORE TANKER KOMMER TIL UDTRYK I ET SPROG, HVIS MULIGHEDER UDNYTTES MAKSIMALT. På en borg i det sydlige Tyskland i år 1355 sidder en flok skriftkloge og fremstiller et verdenskort. Et på alle måder usædvanligt projekt, som skal vise sig at få vidtrækkende konsekvenser for fremtiden. Et andet sted, i en anden tid skriver maleren Fritz Syberg breve. Han funderer over rejser, grænser, tid og rum – og over om kunsten kan redde verden. Men når brevene frem? Et yngre par skal besøge nogle venner i et villakvarter, men farer vild. Hvorfor er det så svært at finde vej i Bærkvarteret? En frygtelig hændelse rammer København i 1791. Denne hændelse har forskellige efterspil for tre mænd i byen. Men det helt store spørgsmål er, om man kan forhindre katastrofen – efter at den er sket? En ung kvinde glemmer sin taske i toget. Tasken indeholder et manuskript, hun arbejder på, et manuskript som måske kan få folk til at indse sandheden om verdens tilstand. Hvem er hun, og hvor kommer hun fra? En fremmed båd ankommer til en boplads ved kysten. Vi befinder os i bronzealderen. Hvem er manden om bord, og hvad er hans ærinde? En medarbejder i Biospheric Global Organics har sidste arbejdsdag. Han har dog lige et projekt sammen med en kollega, der skal være færdigt inden fyraften. Hvad ved de egentlig om kortet fra Tyskland? UR er en hybrid. Bogen har genrebetegnelsen ”En historie” – den kunne ligne en novellesamling, men er næsten en roman. Det er en kalejdoskopisk fortælling om menneskelig kreativitet og grådighed, en mosaik af forskelligartede, men dog sammenhængende kapitler på tværs af tidsaldre og steder. Det er en kompleks historie, hvor vi fra bronzealder til fremtid møder vi mennesker, som på hver sin måde forsøger at forhindre verdens undergang, en udvikling sat i gang af det mystiske verdenskort. På mange måder er UR en naturlig forlængelse af Rasmus Hastrups tre foregående bøger – Liv (2016), De ting der sker (2018) og Væk (2020) – forstået på den måde, at bogen rummer mange af de samme stemninger, de samme absurde situationer og de samme skildringer af en virkelighed, der kunne være den, vi opholder os i her og nu, bare parallelforskudt og skævvredet. Hvis litteraturen generelt kan siges at spejle verden, får UR os til at stille spørgsmålet: Kan vi stole på spejlet? Vil vi det?