“Perker-Paradis” handler om Deniz, der er vokset op i Danmark med sin danskfødte mor og tyrkiskfødte far. Hans barndom indeholder både store glæder og sorger, men Deniz har en udpræget evne til på en empatisk måde at iagttage og reflektere over det, der sker omkring ham, så han altid genvinder fodfæstet. Hans næstekærlige væsen sættes imidlertid på en uhyrlig prøve, da hans mor møder en fremmed mand, der ødelægger hendes liv. Før Deniz får set sig om, befinder han sig i et mareridt af den værste slags, hvor han må tage følgerne af sine egne desperate handlinger. Da jeg læste romanen, kunne jeg ikke lægge den fra mig, fordi den er meget medrivende og realistisk fortalt. Hovedpersonen Deniz fremstår så levende og nuanceret, at jeg fra først til sidst følte, at jeg læste om en ægte, troværdig person. Han oplever ekstrem megen modgang – prøvelse på prøvelse – men nægter at tage offerrollen på sig. Skæbnen har ramt ham hårdt. Han er blevet svigtet på alle mulige måder, men han tror stadig på, at der er en mening med det, der sker i livet, og at han kan finde en vej ud af mørket. Jeg blev meget fascineret af den udvikling, som Deniz gennemgår i løbet af romanen. Hans store styrke er hans umiddelbarhed, der samtidig også kan være hans store udfordring, da ikke alle mennesker, der opsøger ham, er lige oprigtige. Den tillid og venlighed, der ligger naturligt til hans væsen, udnyttes nogle gange af mennesker, der opfører sig som udyr. Traumatiseret og fremmedgjort forsøger han at finde menneskeligheden blandt mennesker og den kærlighed, som forhåbentlig kan hele og forvandle hans sår til styrke og fred. Romanen giver et indblik i et brutalt udsnit af en ung mands liv og de mange kampe, der udspiller sig både internt og eksternt i hans liv. Som læser tages man med på en rejse fra København til andre lande, hvor intet er, som man tror. Spændingen kryber sig ind på hver side, i form af at Deniz både fortæller sin historie i nutid og giver flashbacks til de begivenheder, der førte ham til det sted, hvor han er i dag. Jeg kan varmt anbefale bogen, der i mine øjne er en genistreg i sin troværdige fortælling om en ung mands barske skæbne og hans vilje til at bryde fri af tilværelsens fængsel. Der er en rå puls og et ligefremt sprog i romanen, der sætter tingene på kanten. “Perker-paradis” kunne let omgøres til film, men jeg er personligt glad for at have haft den oplevelse at læse romanen og på den måde komme helt ind under huden på hovedpersonens tanker og følelser – “Perker-Paradis” gik i hvert fald ind under huden på mig.