De Gyldne Laurbær

De Gyldne Laurbær er en af Danmarks mest prestigefyldte litteraturpriser og uddeles hvert år af landets boghandlere. Prisen gives til en forfatter, der har ramt læserne bredt og skabt stor begejstring blandt bogelskere. Vinderen kåres ved afstemning blandt danske boghandlere og hyldes med både ære og anerkendelse. Modtageren får en laurbærkrans, en guldnål samt et pengebeløb og et gavekort til bøger – en hyldest til litteratur, der samler og engagerer.

Vinder af De Gyldne Laurbær 2025

Stort tillykke til Niels Krause-Kjær for Ude for uden – en stærk roman om Danmark i opbrud, hvor bondekulturen forsvinder, storbyen vinder frem, og provinsen taber terræn.

Vi følger Erik og Lisbet, der kæmper for livet som landmænd i efterkrigstidens Danmark, mens deres livsform langsomt smuldrer. Mange år senere finder deres søn Svend en vandrebog, som tvinger ham til at konfrontere sin fortid – og hemmeligheder med konsekvenser for hans egen fremtid.

Niels Krause-Kjær er journalist, forfatter og radiovært. Han debuterede med Kongekabale i 2000, som senere blev filmatiseret, og har siden skrevet en række anmelderroste politiske romaner om magt, medier og dansk politik. Han har blandt andet arbejdet på Jyllands-Posten, været pressechef for Det Konservative Folkeparti og er i dag vært på Krause på tværs på DR P1 samt kommentator.

Find bogen her

Liste over modtagere 1992-2025

2025 "Ude for uden" af Niels Krause-Kjær
2024 "Sommerfuglens stemme" af Benjamin Koppel
2023 "De bedste familier" af Kim Blæsbjerg
2022 "11 %" af Maren Uthaug
2021 "Man skulle nok have været der" af Thomas Korsgaard
2020 "Meter i sekundet" af Stine Pilgaard
2019 "Skyggedanseren" af Sara Omar
2018 "Den, der lever stille" af Leonora Christina Skov
2017 "En anden gren" af Jesper Wung Sung
2016 "Folkets skønhed" af Merete Pryds Helle
2015 "Aisha" af Jesper Stein
2014 "Kvinden de meldte savnet" af Sara Blædel
2013 "Forbandede Yngel" af Anne-Cathrine Riebnitzsky
2012 "Profeterne i Evighedsfjorden" af Kim Leine
2011 "Dette burde skrives i nutid" af Helle Helle
2010 "Journal 64" af Jussi Adler Olsen
2009 "Børnene" af Ida Jessen
2008 "Dronningeofret" af Hanne-Vibeke Holst
2007 "Mærkedage" af Jens Smærup Sørensen
2006 "Den som blinker er bange for døden" af Knud Romer
2005 "Hundehoved" af Morten Ramsland
2004 "Undtagelsen" af Christian Jungersen
2003 "Den lukkede bog" af Jette A. Kaarsbøl
2002 "Nordkraft" af Jakob Ejersbo
2001 "Riber Ret" af Hans Edvard Nørregård-Nielsen
2000 "Kærlighedens rum" af Anne Marie Løn
1999 "Genspejlet" af Svend Åge Madsen
1998 "Lucca" af Jens Christian Grøndahl
1997 "Colorado drømme" af Jane Aamund
1996 "Jeg har set verden begynde" af Carsten Jensen
1995 "Ormene ved himlens port" af Henrik Nordbrandt
1994 "Cirkulæret og andre skrøner" af Jørn Riel
1993 "De måske egnede" af Peter Høeg
1992 "Kun en pige" af Lise Nørgaard