Dø, min elskede

Ude på landet et sted i Frankrig kæmper en kvinde en indædt kamp mod sine indre dæmoner. Hun omfavner sin status som den evigt fremmede, men længes efter at høre til; hun higer efter friheden uden at vide, hvad den indebærer; hun ønsker familielivet, men har lyst til at brænde sit hjem ned. Hun føler sig kvalt og undertrykt af den rutine, rollen som mor, hustru og husmor indebærer, og de mentale kvaler, hun oplever ved at være fanget i sit eget liv, leder hende ud i en stadig mere utilregnelig og destruktiv adfærd. Kvinden udviser en rasende ligegyldighed over for sine omgivelser, hun begiver sig ud i hæmningsløs utroskab, og hun synes selv at anspore et tiltagende vanvid, der fungerer som en smertelig befrielsesakt. Og gang på gang flygter hun ud i skoven for at opsøge et krondyrs godtgørende blik.
Moderskabet, femininiteten, kærlighedens absurde banalitet – Ariana Harwicz vender vrangen ud på alt dette med en hudløs og ubarmhjertig intensitet. I kraft af en hektisk, drømmeagtig og opbrudt prosa trækkes læseren ind i en fortælling, hvor hovedpersonens ønsker og behov hele tiden obstrueres af, hvad andre kræver af hende eller får hende til at føle, at hun bør gøre og være. Men hvem er i virkeligheden de vanvittige? Dem, der affinder sig med et konformt og intetsigende liv, eller dem, som gør oprør for at genvinde en mere autentisk – en mere oprigtig og frisat – udgave af sig selv?
Dette værk er blevet filmatiseret under sin originale engelske titel, Die, My Love, og havde premiere i det officielle konkurrenceprogram ved filmfestivalen i Cannes i 2025. Filmen er produceret af Martin Scorsese, instrueret af Lynne Ramsay og har Jennifer Lawrence og Robert Pattinson i hovedrollerne. 
Denne roman, som bringer mindelser om Thomas Bernhards univers, minder os om, at kun i sproget kan vi finde friheden.