De russiske manchetknapper

I sin dagbog fra et brobygningsprojekt i ”det ny Rusland” i 1993 skriver Jonas Rønsted: ’Ellen fortalte mig inden afrejsen, at det havde været et mysterium for hende, hvorfor hun som ung kvinde i 1939 skulle have en gave med et russisk motiv fra en beundrer, men da hun hørte, jeg var begyndt at læse russisk, besluttede hun, at når Rusland igen var blevet kristent, skulle jeg have gaven. Gaven vil give dig mod til at elske,’ sagde min gudmor.Kortromanen er en paraply af historier om vold, idealisme, det jordnære, og det tragiske - om forviklinger, forelskelser og brud, som de former sig og udfordrer Jonas i en mosaik af møder i Danmark, Israel, England, Rusland og igen Danmark. Centralt står Sovjetunionens kollaps og de initiativer, der efterfølgende bliver taget på Jonas skole til at etablere en venskabsskole i Rusland. På rejsen over Østersøen tilbage til Danmark skriver Jonas en afsluttende note i sin dagbog: ’Jeg må fortælle Ellen, at jeg hverken har elsket nogen eller været specielt modig under mit ophold i det ny Rusland. Hvis jeg kender min gudmor ret, vil hun sige, - Bare vent og se, Jonas! Du vil blive overrasket.’