Mennesker i små rum

Luca Engberg Talamonas Mennesker i små rum er morsom og tragisk. Romanen handler om en mor og hendes voksne søn. Sønnen flytter hjem til sin mor, fordi han ikke har noget arbejde og ikke noget sted at bo. Moren har en lille lejlighed i en kvindestiftelse, hvor de to sover i samme rum, sønnen på sin oldemors mahognisofa, moren i seng bag et forhæng.
Kvindestiftelsen er hundefri, hvorfor morens hund må skjules i en pose, når den skal luftes. Det er egentlig hyggeligt altsammen, indtil en dag hvor moren beder sønnen om noget, som forandrer alting imellem dem.
Hun vil, at han skal hjælpe hende af med livet, hvis hun en dag bliver meget syg. Sønnen befinder sig nu i et alvorligt dilemma, da han ved farens død nogle år tidligere er blevet pålagt at tage sig af moren.
Mennesker i små rum er en humoristisk og alvorlig roman, der udfolder det absurde og det groteske i de nære relationer i menneskers liv.

"Det var en tid fuld af tåge og forvirring, men jeg tror at det var vigtigt for mig, at vide hvad der skete den og den dag. Kortlægge de forgangne uger, måneder og år. Nulre minderne i hovedet, som man nulrede en bomuldstråd i en trøje, forsigtigt, nænsomt for ikke at glemme."