Mungo Park fortæller

I den historiske roman "Mungo Park fortæller" skildrer Birgitte Andersen en ekspedition til Afrika fyldt med skæbnesvangre kulturmøder, eksotiske landskaber og fremmede skikke. Det er en fortælling om grænser – geografiske, menneskelige og moralske.

I "Mungo Park fortæller" går turen til det vestlige Afrika, hvor vi følger titelkarakteren i hans mission om at kortlægge floden Niger i årene 1795-1797. Med Park møder vi både gæstfrie mennesker og skjulte ånder, vilde dyr og brutale stammer. Den skotske opdagelsesrejsende må sove i træer for at undgå at blive ædt af løver, og han må flere gange flygte fra maurerne – alt imens den onde kong Ali holder øje fra distancen.

Med "Mungo Park fortæller" bringer Birgitte Andersen læseren tilbage til 1700-tallets oplysningstænkning – en tid hvor jagten på viden var i højsædet. Naturvidenskaben var i fremmarch, og hele skaberværket skulle afdækkes og kortlægges – bogstavelig talt. Derudover var det en tid præget af kolonialisme, raceteori, slaveri og spørgsmål, som stadig føles foruroligende aktuelle den dag i dag: Hvem er “civiliserede”, og hvem er ”barbarer”? Hvem har retten til at definere et menneskes værd?