Nøglen til huset

Nøglen til huset er en autofiction, der fletter emner som eksil, sorg og identitet sammen gennem en både indre og geografisk rejse mellem Brasilien, Tyrkiet og Portugal. Hovedpersonen, en brasiliansk kvinde født i Lissabon og efterkommer af sefardiske jøder, har af sin bedstefar modtaget nøglen til hans gamle hus i Izmir (Tyrkiet). Med denne nøgle drager hun ud på en rejse og en søgen efter sine rødder og sin egen identitet.  

Døden og det smertefulde tab af fortællerens mor, som har været politisk aktivist, farver historiens underliggende tone. Midt i sin indre pilgrimsrejse har hovedpersonen desuden et stormfuldt og komplekst forhold til en voldelig og dominerende elsker, hvilket afspejler hendes egen følelsesmæssige lammelse.  

Romanen udvisker grænserne mellem virkelighed og fiktion. Forfatteren bruger episoder fra sin egen og familiens historie, men bearbejder dem litterært for at udforske hukommelse og traumer fra tidligere generationer. Det er et introspektivt og fragmenteret værk, der består af korte kapitler i en vekslen mellem forskellige stemmer og minder.

Tatiana Salem Levy modtog litteraturprisen Prêmio São Paulo de Literatura for Nøglen til huset.