SOLGLIMT

Solglimt er en fortælling om et hus. I huset er der syv lejligheder og mange menneskeskæbner. Viceværten Henry bærer på en dyster hemmelighed. Den glade, hjertensgode sosu, Bodil, spreder glæde omkring sig. Hun er altid forelsket i en ny, hun møder. Enken Sonja har mange børn, hvoraf en er handicappet. Hun er energisk og flittig, men har det svært. Ingrid, der er kommet op i alderen, har også noget, som hun ikke ønsker, de andre skal vide. Vera er alenemor og møder kærligheden. Det er dog ikke problemfrit. Irma vil gerne forstå og hjælpe alle. Hendes mand er noget af en filosof og drømmer. Matilde er handicappet af et dårligt syn og er derfor altid bekymret for sin søn. Lone elsker sin søn, men han skuffer hende. I huset er der glæder. Der er sorger. Tunge skyer trækker op, men der er enkelte solglimt. Børnene leger i gården. De møder både med- og modgang. Sådan er livet.

Uddrag af bogen
Pludselig hørtes Ivans spæde røst.
”Har du slik?” sagde han, og det var ikke Mahdi, han henvendte sig til. Nej, det var til den lyshårede med bakkenbarterne.
”Du lovede Ina mere slik. Jeg fik kun et stykke,” sagde han ubehjælpsomt.
Emil stirrede på den lyshårede, og det gjorde de andre også.
Den lyshårede ligesom stivnede.
”Hvad er det for noget sludder, du kommer med, dumme knægt.”
”Det var ham perkeren, der gjorde det.” Hans stemme dirrede.
“Har du også slik i dag?” gentog Ivan, og nu så de alle på den lyshårede, der med angst i stemmen sagde:
”Han er en lille, åndssvag dreng, der ikke ved, hvad han taler om.”
”Det tror jeg, han gør,” sagde Emil med isnende kold stemme.

Om forfatteren
Hans Møller Kristensen (f. 1934) bor i Ølgod, hvor han har levet det meste af sit liv. Han er forfatter og dyrlæge. Han har altid skrevet meget, mest til skrivebordsskuffen, men i 1995 vovede han springet og udgav sin første bog Ingen må være træl. Efter at han er gået på pension har han udgivet flere bøger: to krimier, en historisk roman og senest et episk drama, Shamanens far.