Indigo

Moren havde en ambition om at være forfatter, men det er en hård branche. Når der kom et nyt afslag fra et forlag, vidste man aldrig, hvad der kunne ske. Moren er psykisk ustabil. Og hvilken frygtelig konstatering, når et lille barn er involveret. Pigen kunne blive vækket midt om natten, så mor og datter kunne drukne sig i havnen sammen. Indigo er en dunkel, selvbiografisk roman fra Vita Andersen.

Pigen kommer på børnehjem første gang som toårig, og efterfølgende foregår hendes liv med skiftevis at være hos moren, familie, komplet fremmede, institutioner og børnehjem. Hun har ingen base og lever en kaotisk tilværelse, som intet barn er fortjent med. I Indigo følger vi en forfatters forsøg på at huske og samtidig skrive om en yderst kaotisk barndom. Her er det barnet, der forsøger at huske, og forfatteren, der modstræbende dykker ned i erindringens mørke og møder fortrængte og glemte dæmoner.

Hvad gør man af sig selv, når moren slår og faren ikke vil have noget med én at gøre? Hvad gør man, når man skammer sig over at være til, fordi moren hellere ville have en dreng? Og hvad gør man, når barndommen er ét, stort sår, som ikke vil gå væk? Vita Andersens bog er hjerteskærende og sympatisk håbløs, som Berlingske skriver.

Vita Andersen er en velrenommeret dansk forfatter, som i sit forfatterskab kredser om savn, svigt og kærlighed. Hun debuterede i 1977 med digtsamlingen Tryghedsnarkomaner. Hendes seneste bog Indigo har fået fantastiske anmeldelser som alle roser den til skyerne: “Romanen hænger sammen både indholdsmæssigt og sprogligt, og de mange og gentagne svigt … fremstår ekstra grusomme, fordi de bliver set gennem et håbefuldt og lidt naivt barns øjne.” – Bibliotekernes Lektørudtalelse.