Afhent og byt i Butik Afhent og byt i butik

Anton Header

I Bog & idé elsker vi bøger - og denne passion vil vi gerne dele med dig. Faktisk kan vi slet ikke få bøger nok. Derfor gentager vi succesen fra sidste år, og inviterer dig, der går rundt med en forfatter i maven, til at deltage i vores store børnebog-forfatter-konkurrence. Mere end 500 deltog sidste år.

Så grib pennen nu, lad fantasien blomstre og måske bliver det dig der får udgivet din helt egen børnebog i år. 

Det skal du gøre
For at din historie bliver taget i betragtning, skal den opfylde følgende krav:

  • Teksten skal henvende sig til børn i alderen 3 til 6 år
  • Der må max. være 100 ord pr. side (totalt 2.400 ord)
  • Teksten til børnebogen skal være os i hænde senest d. 5.08.2013.
  • Teksten skal være gemt som et word-dokument eller teksten skal kopieres ind i mailen (alt andet vil IKKE blive læst)
  • Du skal naturligvis selv have skrevet og have ophavsretten til teksten  

Mere info om deltagelse i konkurrencen
Børnebogen bliver på 24 sider, i et format på 20x20 cm og bliver trykt i et oplag på 1.000 stk. i en god kvalitet. Den forventede salgspris bliver under 100 kr. pr. bog.

Vores interne redaktører (Mette F. Pedersen og Frank Brahe), vil stå for henholdsvis udvælgelsen og illustration af børnebogen. Udover dette forbeholder de to redaktører sig også retten til, at lave evt. småjusteringer i teksten – med henblik på et så professionelt slutresultat som overhovedet muligt. 

Luna Maria Møller Mortensen - Antons mega mange sko
Pris
Køb bogen

Frank Brahe er bidt af en gal tegner – og har den vildeste fantasi, så glæd dig til at se hans tolkning af evt. din tekst. Vi lover det bliver fantastik. Se andre bøger illustreret af Frank Brahe på Alvilda.dk

Bogen bliver udgivet medio november 2013 og vil bl.a. blive markedsført i vores julekataloger.

Udover udgivelsen af bogen, modtager vinderen et gavekort til Bog & idé på 2.500 kr. 

Vi glæder os meget til, at finde ”Bog & idés nye børnebogsforfatter 2013” – så se at få skrevet din historie ned og send den til os på mail minbog@bogogide.dk senest d. 5.08.2013 og deltag i konkurrencen.

Vinderen får direkte besked senest d. 16.09.2013.

God skrivelyst til alle derude!

Luna - sidste års vinder

Sidste års vinder blev, den 20 årige Luna Maria Møller Mortensen, som nu har fået sin bog, ”Antons mega mange sko”, udgivet.

"Anton er 4 år - og han er vild med sine sko. Anton har ikke så mange sko som mor, men han elsker alle sine sko."

Tag på et hyggeligt og rart besøg hos Anton, og hør om alle Antons sko, og de ting Anton har oplevet med dem!

Klik her og kig i Antons mega mange sko

Luna Marias manuskript blev valgt som det bedste blandt mere end 600 indsendte tekster. Efterfølgende har tegneren Frank Brahe illustreret historien, og bogen var klar til salg i forretningerne i begyndelsen af november 2012.

Ved prisoverrækkelsen hos Bog & idé fik vinderen overrakt et gavekort på 2.500 kr. samt en originaltegning fra bogen. Vigtigst for vinderen er dog, at bogen bliver udgivet og solgt i Bog & idés 90 forretninger over hele landet.

Læs mere om Luna her

Rettigheder

Bog & idé (Indeks Retail A/S) bibeholder alle rettigheder vedr. illustrationer til bogen. Forfatteren overdrager Bog & idé (Indeks Retail A/S) eneret til på dansk at fremstille og udgive forfatterens værk. Overdragelsen omfatter udnyttelse af værket i trykt form i originaludgave og evt. som genudgivelse i billigudgaver. Desuden kan overdragelsen komme til at omfatte eneret til at udgive værket i digital form (bl.a. e-bog og udvidet e-bog).

Alle øvrige rettigheder tilhører forfatteren, medmindre der er indgået anden skriftlig aftale.

Anton _footer

  • vinder

    Vindere hos Bog & idé

    Her finder du de heldige vindere i Bog & idés mange sjove og spændende konkurrencer.

    Bog & idé ønsker alle stort tillykke!

    Se konkurrencevinderne her
  • Martha

    Danskernes Yndlingsforfatter 2013

    I 2013 er det 25 år siden Bog & idé’s kunder gav den første pris til Danskernes Yndlingsforfatter. Den første pris gik til Martha Christensen i 1989, og derfor kalder vi nu prisen for Årets Martha.

    I vores jubilæumsår 2013 sætter vi ekstra fokus på Danskernes Yndlingsforfatter, som igennem årene har været en meget populær og eftertragtet pris blandt vores mange forfattere og ikke mindst den eneste pris, der uddeles af vores kunder.

    Denne gang nominerer vi sammen med jer i alt 8 forfatterkandidater. 4 af kandidaterne nomineres af jer på facebook.com/bogide eller på bog-ide.dk, og de
    resterende 4 kandidater nomineres af vores mange bog-entusiaster blandt vores medarbejdere i 90 Bog & idé butikker.

    Nominer din yndlingsforfatter
jcb