Bog & idéBøger

Anmeldelse: Harry Potter and the Cursed Child

harry potter and the cursed child

J.K. Rowlings succes-serie om Harry Potter har fået endnu en titel i rækken - "Harry Potter og det forbandede barn". Læs vores boganmelderes anmeldelser af bogen her!

harry potter and the cursed child

Bag om bogen

Harry Potter and the cursed child er kan ikke kaldes for en “rigtig” bog, men en manuskriptbog over teaterstykket af samme navn. J. K. Rowling annoncerede i juni 2015 at der ville komme et teaterstykke i 2016, som er den 8. historie i Harry Potter universet, der denne gang handler om hans barn, Albus Potter. Teaterstykket foregår i London, og en del Harry Potter fans har utrykt, at de er kede af at ikke alle kan deltage. Derfor blev der besluttet at udgive manuskriptet i bogform, så alle kan følge med historien. Teaterstykket foregår i 2 dele og bogen indeholder begge historier. Datoen for udgivelsen er fødselsdagsdatoen for både Harry Potter og J. K. Rowling.

Denne udgave af bogen er en “rehearsal edition”, og der kommer derfor en ny, revideret udgave hvor de tager alle rettelser med, som de har lavet undervejs mens de har lavet teaterstykket. Det bliver dog stadig en bog i manuskript form og vil blive udgivet engang i 2017.

Harry Potter and the cursed child

Læs vores boganmelderes anmeldelser her

Anmeldelse af bogen



1. Hvad handler bogen om?

Harry Potter And The Cursed Child foregår 19 år efter at det oprindelige Harry Potter eventyr endte. Bogen er et manuskript, af teaterstykket af samme navn, derfor er bogen igennem baseret på beskrivelser af scenen efterfulgt af dialogen. Men dette blev jeg hurtigt vant til, og blev fanget af dette helt nye Harry Potter eventyr. Harry, Ginny, Ron og Hermione er alle blevet ældre, og har stiftet deres egne familier. Harry Potter And The Cursed Child, har Harry og Ginny’s søn Albus Severus Potter i hovedrollen. Det er ikke nemt at være søn af den berømte Harry Potter, og han oplever hurtigt at fortiden og mørk magi har det med at finde vej ind i hans liv, på samme måde som det gjorde hos hans far, Harry Potter.
Igennem bogen stifter men bekendtskab med flere velkendte personer fra Harry Potter universet, men ligeledes bliver der introduceret nye, mens man begiver sig ud på et eventyr tilbage til perronen 9 3/4 på King’s Cross, Hogwarts og flere andre velkendte steder.
Fortællingen passer godt ind i Harry Potter universet, med den evige kamp imod mørk magi, og er tro mod de tidligere bøger.

2. Hvorfor vil du anbefale den?

Jeg vil anbefale bogen, fordi at den som tidligere nævnt er tro imod universet. Og giver en god udvidelse til de oprindelige bøger.

 3. Hvem burde læse denne bog?

Bogen er henvendt til personer som der allerede er bekendt med de tidligere Harry Potter bøger, da den er baseret på referencer og tidligere begivenheder. Bogen skal ses som nr. 8 i serien, som finder sted lang tid efter den oprindelige historie om Harry Potter.

4. Hvor mange vitaminer vil du give denne bog?

Jeg vil give bogen 4 ud af 5 vitaminer. Dette skyldtes ikke at det er en dårlig storyline, men fordi at man, grundet det er et manuskript, mangler den viden som man får ved at kunne læse folks tanker.
Jeg var selv lidt skeptisk først, om at det var et manuskript, og ikke en bog som de tidligere. Men jeg blev positivt overrasket! Den er gjort let læselig, og med en konstant opsummering af de events som der foregår på scenen, føler man ikke at man går glip af meget, jeg savner dog det indblik som en bog normalt giver, i personernes tanker. Så der mangler en smule dybde i fortællingen. Men dette burde ikke lade en Harry Potter fan afholde sig fra at læse bogen, da den tilføjer ny viden, samt at det er en god fortsættelse på Harry Potter universet, uden at ødelægge de oprindelige bøger.



1. Hvad handler bogen om?

Albus har det ikke nemt på Hogwarts, og efter et skænderi med hans far, Harry Potter, føler han sig nødsaget til at træffe en stor beslutning, som bliver starten på et stort eventyr med hans bedsteven Scorpius, som søn af Draco Malfoy. Tingene forløber ikke helt som planlagt, og de 2 drenge havner pludselig i en meget kompliceret situation, ude af stand til at få hjælp fra andre, må de tage sagen i egen hånd, for at løse det kaos de har skabt.

2. Hvorfor vil du anbefale den?

Jeg havde ikke svært ved at bliver trukket tilbage ind i hele Harry Potter universet. Bogen er skrevet som et manuskript, og er derfor noget anderledes end de 7 forgående bøger. I starten springer den meget hurtigt i tiden, og er ikke nær så detaljeret som de forgående bøger. Dette vænnede jeg mig dog hurtigt til, og herefter gjorde det ikke noget

 3. Hvem burde læse denne bog?

 Alle dem med en stor forkærlighed for Harry Potter, og som ikke forventer en 100% identisk bog til de første J.K. Rowling skrev.

4. Hvor mange vitaminer vil du give denne bog?

Jeg vil give bogen 4 ud af 5 vitaminer.