Akvarel
Akvarel
Akvarelmaling kendes i daglig tale også som vandfarver og er kendetegnet ved at være små hårde, koncentrerede farver, der opløses med en våd pensel. Uanset alder og niveau kan du tegne smukke og betagende billeder med akvarel.
Akvarelfarver fås dog ikke længere kun i de klassiske vandfarver, men nu også i form af akvarelfarveblyanter og akvareltusser. Du opnår akvarellens smukke udtryk med alle produkterne, men de bruges på forskellige måder og til forskellige formål.
Skal du tegne detaljerede, klare motiver, er akvarelfarveblyanter det ideelle valg. Her tegner du først dit motiv på det særlige akvarelpapir, hvorefter du påfører vand med en pensel, som får farverne til at flyde sammen i det klassiske akvareludtryk.
Står du over for at skulle skabe dit næste detaljerede billede eller udførlige portræt, vil akvareltusser være det perfekte tegneredskab. Akvareltussen er kendetegnet ved, at farven ligger inde i tussen og fordeles gennem penselspidsen. Det gør, at du opnår fuld kontrol over farvemængden og derfor kan udføre dit arbejde med stor præcision.
Når du maler med akvareller, skal du selvfølgelig også bruge akvarelpapir og akvarelpensler af høj kvalitet. For at få det bedste resultat skal du bruge gode pensler, som er bløde og med tynde hår for at du kan arbejde rigtigt med farverne. Når det kommer til valget af det bedste papir til akvareller, handler det om at finde noget akvarelpapir af høj kvalitet, der kan opsuge en stor mængde farve og vand. Det finder du selvfølgelig lige her hos Bog & idé.