Kortspil
Kortspil
Rommy, krig, kabale, poker, bridge, gris, fisk og kasino er alle spil, du kan spille med et helt almindeligt sæt spillekort, og listen over mulige spil er endnu længere. Kortspil er klassisk underholdning for hele familien. Der er spil, hvor de mindste kan være med, for eksempel ’krig’, og så er der taktiske spil, hvor det ikke kun handler om at have gode kort på hånden. Der er kortspil, hvor du skal holde tungen lige i munden, og der er kortspil, du kan slappe af med. Nogle gange kan det være rart bare at sidde alene med et kortspil og lægge kabale.
Spillekortenes mange muligheder
Spillekort er alsidige på grund af deres kompakte format, og du kan spille kort stort set overalt: hjemme i stuen, på stranden, i toget, i sommerhuset eller hvor end du måtte have lyst. Når der spilles kort, er der næsten altid garanteret kvalitetstid, hvad enten det foregår i familiens skød eller sammen med venner i højt humør.
Forskellige typer kortspil
Når man siger kortspil, behøves man ikke kun tænke på de klassiske spillekort med fire kulører, knægt, dronning, konge og es. Et af de helt populære kortspil er UNO, som mange nok kender, og som kommer både i en voksen- og en juniorudgave. Kortspillet består af kort i fire farver i tallene 0-9. Derudover er der nogle specialkort, som du kan drille dine modspillere med. UNO er en videreudvikling af kortspillet Olsen, som du kan spille med de almindelige spillekort.
Et andet populært kortspil er Skip-Bo, hvor spillerne skal bruge både deres problemløsningsevner og deres strategiske færdigheder, når de skal stable spillekort i numerisk rækkefølge (2, 3, 4 osv.) indtil der ikke er flere kort tilbage. Skip-bo er ’det ultimative kortspil’ ifølge producenten bag, og det sikrer da også timevis af underholdning for hele familien. Spillet kombinerer på fineste vis dygtighed med strategi og underholdning.
Spilletid er hyggetid
Kortspil er hyggeligt for hele familien, og selv familiens mindste kan være med til at spille kort. Gode bud på familiespil til de mindste er gris, krig eller fisk. Reglerne er simple og overskuelige, og derfor kan børnene også sagtens være med. Der findes selvfølgelig også kortspil til det voksne publikum, og skal du for eksempel spille med dine venner, er klassiske og sjove kortspil som 31 og 500 nogle rigtig gode bud.
Hvis du savner inspiration til anden underholdning end kortspil, kan du tage et kig på vores store udvalg af forskellige brætspil. Her finder du alt fra børnespil til voksenspil, og inden for adskillelige kategorier såsom quizspil, læringsspil, strategispil, selskabsspil og puslespil.
Spillekort af høj kvalitet
Hos Bog & idé tilbyder vi mange forskellige typer kortspil, og de kommer i forskellig kvalitet alt afhængig af hvad kortene skal bruges til, om de skal primært skal bruges af børn eller voksne og hvor ofte de forventes at blive fundet frem.
I vores brede sortiment finder du endda også et poker luksus-sæt i aluminiumskuffert, og hvis du skal bringe kasino-følelsen helt hjem i stuen, kan du desuden købe din egen automatiske kortblander. Derudover er der et sæt specifikt rettet mod svagtseende med store tal og symboler, så alle kan være med i det underholdende kortspil.
Vi har desuden en bog med 100 forskellige kortspil, som du kan bruge til at lære nye spil og finde inspiration til næste kortspilsaften.