Bog & idéSpilCluedo regler

Cluedo regler

Familiespil
2-6 spillere
Fra 8 år

Cluedo Classic Refresh

Velkommen til en verden af mystik, mord og intriger. Gør dig klar til at tage rollen som en skarp detektiv i Cluedo, hvor det gælder om at løse et spændingsfyldt mordmysterium. Sæt dine logiske evner på prøve, og find ud af, hvem der gjorde det, med hvad og hvor! Få styr på Cluedo regler her.

Gå til regler

Cluedo kort fortalt

Cluedo er et deduktionsspil for 2-6 spillere fra 8 år, hvor en person er blevet myrdet i en stor villa. Din opgave er at afdække sandheden bag forbrydelsen ved at identificere den rigtige morder, det benyttede våben og det hemmelige gerningssted.

Gennem logisk tænkning og udelukkelsesmetoden skal du indsamle beviser ved at mistænke dine modspillere og krydstjekke dine informationer.

Den første, der gætter rigtigt, vinder spillet.

  • Mysteriespil
  • Alder: 8+
  • 2-6 spillere
  • Spilletid: 30-45 min.

Cluedo Classic Refresh

239,96 DKK
299,95 DKK

Dette Cluedo-mordmysteriespil er en ny udgave af det klassiske spil, hvor du skal finde ud af hvem der myrdede Sofus Sort. For 2-6 spillere fra 8 år.

Find det her

Sådan spiller du Cluedo

Cluedo regler

Spillets formål

Vær den første spiller til at gætte gerningsmanden, gerningsvåben og gerningsstedet.

Opstart

Start med at placere kortene for en mistænkt, et våben og et rum i den hemmelige konvolut i midten. Disse kort udgør den korrekte løsning. Resten af kortene blandes og fordeles ligeligt mellem spillerne. Hver spiller vælger en brik og placerer den på sit startfelt.

Bevægelse

I din tur kaster du terningen. Du kan flytte din brik enten vandret eller lodret. Hvis du lander på et felt med et forstørrelsesglas, skal du trække et "Cluedo"-kort, som kan give dig bonusser eller straffe.

Kom med en mistanke

Når du er inde i et rum, kan du fremsætte en mistanke. Du skal nævne en person, et våben og det rum, du befinder dig i. F.eks. "Jeg mistænker Oberst Sennepsmark, med Reb, i Spisestuen."

Modbevis mistanken

Spilleren til din venstre skal nu forsøge at modbevise din mistanke ved i al hemmelighed at vise dig et af de kort, du har nævnt, hvis vedkommende har det på hånden. Hvis de ikke kan, går turen til den næste spiller til venstre, og sådan fortsætter det, indtil en spiller modbeviser din mistanke.

Anklage

Når du føler, at du kender den korrekte løsning, kan du i din tur fremsætte en officiel anklage. Du kan gøre dette fra hvilken som helst placering på brættet – du behøver ikke være i det rum, du mistænker. Derefter kigger du i den hemmelige konvolut. Hvis du har ret, vinder du spillet. Hvis du har taget fejl, er du ude af spillet, men skal fortsat modbevise andre spilleres mistanker.

Sådan vinder du

Den første spiller, der fremsætter en korrekt anklage, vinder spillet.

Spil, der minder om

Find det her