Bag om bogen: Bogklubben på Martha’s Vineyard

Dette er gårdhuset, hvor min mor Joanne Finnegan Hall voksede op, og det var inspirationen til Copper Pond Farm i min nye roman, Bogklubben på Martha’s Vineyard. Det står stadig i byen West Tisbury på øen Martha’s Vineyard ud for Massachusetts’ kyst. Jeg har længe haft en stærk personlig tilknytning til denne sagnomspundne ø og et ønske om at bringe dens historie til live.

Mine oldeforældre William og Emma Smith flyttede til Vineyard og til dette hus i 1891 fra New Bedford, hvor de havde mødt hinanden, mens de arbejdede på tekstilfabrikkerne, og her etablerede de en blomsterfarm – som ifølge The Vineyard Gazette var et lokalt vartegn i deres tid.

Deres datter, også kaldet Emma – Emma Louise – elskede at passe blomsterne, men gik i skole uden for øen, blev lærer og giftede sig med Christopher Finnegan, en købmand fra Keene i New Hampshire. De fik fire børn, heriblandt min mor Joanne, og flyttede hjem for at tage sig af hendes syge mor under Depressionen. Det er dette gårdhus, hvor min mor Joanne Finnegan Hall voksede op, og som var inspirationen til Copper Pond Farm i min nye roman.

Min mor talte meget om at vokse op i dette hus – om det runde spisebord, som hendes bedstefar havde lavet, og om hvordan Emma Louise serverede Potato Bargain til aftensmad, blot kartofler og løg simret i vand, og dækkede bordet med sin røde linneddug, så familien ikke skulle lægge mærke til, hvor simpelt måltidet var. For at få økonomien til at hænge sammen efter sin mands død solgte Emma Louise sine varme cider-doughnuts foran huset til forbipasserende – noget min moster Mary, som dengang var teenager, aldrig kom sig over pinligheden ved – men som min mor elskede, fordi det bragte mennesker til den søvnige del af øen.

Da min mor skulle begynde i high school, flyttede hun og Emma Louise til den nærliggende havneby Vineyard Haven (storbyen, haha), og mine forældre solgte senere huset.

Selv om jeg aldrig har boet der, føles State Road-gården stadig som vores. Min mand tog et billede af mig med huset i baggrunden, mens vi stod på parkeringspladsen ved det nærliggende marked.

Da vi kørte ud fra parkeringspladsen, bad jeg min mand køre langsomt forbi huset, og jeg prøvede at få et glimt af spisestuen, hvor min mor engang sad efter at have drevet køerne hjem i skumringen og spiste Potato Bargain ved spisebordet med den røde linneddug.