Bog & idé

Q&A med Carsten Juul

Hvad har inspireret dig til at skrive bogen?

Advokatverdenen er befolket medmeget selvsikrelarmende og ofte intimiderende personer, og det miljø har jeg længe tænkt kunne væresjovt at bruge som ramme for en spændingsroman. Samtidig ville jeg gerne skrive en bog om et menneske, som elsker livet og risikerer at miste alt: sin familiearbejde og ære. En modsætning til krimigenrens ofte sure, fraskilte og alkoholiserede, storrygende hovedperson, som jeg faktisk ikke kan holde ud. Der er heller ingen kvinder, der holdes fanget i et bur af en eller anden pervers forbryder. Nej, det er sol og sommer, og København er vidunderlig, da den ungarske mafia kommer til byen. Og så bliver det godt nok også brutalt.       

Har du været inspireret af dit eget virke som advokat?

Ja, helt klart. Men jeg har i mange år også fulgt udviklingen i advokatbranchen som journalist og har set, hvordan den ene fusion efter den anden har skabt store advokatkoncerner, som nærmest er som små fyrstendømmer med eget våbenskjold og kampklare hæreaf advokater og fuldmægtige, der knokler sig halvt ihjel for at vinde i den verden.    

Hvad har overrasket dig mest ved at skrive en krimi?

Hvor fedt det er at fremmane et fiktivt univers og konstruere et plot. Og det håber jeg skinner tydeligt igennem, så læserne mærker det og føler sig underholdt og i godt selskab med mine to hovedpersoner.

Hvad kan læserne glæde sig til ved de fremtidige bøger i serien?

Jeg er i fuld gang med toeren, som bygger på autentisk materiale og handler om internationale netværk, der smugler sjældne og udryddelsestruede dyr. Og så møder læseren de samme to hovedpersoner igen: en ung topadvokat og hans evigt provokerende, kvindelige kollega. 

Carsten Juul

For dine synders skyld

249,95 DKK

Junioradvokat Casper Skak-Madsen bliver afpresset af en mand fra sin fortid i Budapest, der truer med at afsløre en ødelæggende hemmelighed, hvis han ikke skaffer hemmelige dokumenter. Dokumenterne rummer spor til en historisk forbrydelse med tråde til nazismen og truer både magtfulde kapitalinteresser og et gennembrud i kræftforskning – og sætter gang i en livsfarlig jagt.

Find bogen her