Bog & idé

Interview med Jan Guillou på Bogforum 2023

Af Tina Jensen / Bog & idé

Bogen er fyldt med personlige refleksioner og kan vel på sin vis kategoriseres om autofiktion?

Ja det er en blanding af alt muligt: Det er autofiktion, det er en dagbogsroman, det er mord, det er drama og det er comedy. 

Hvor meget af Erik Ponti er dig selv?

”Mere end nogen anden. Der findes ingenting, som ikke er mig udover den åbenbare fiktion. 

Hvad har dine tanker været i forhold til at bruge din tidligere arbejdsplads 'Aftenbladet' i bogen?

”Det har haft to funktioner: Som klummeskribent beskæftiger man sig med aktualitet. Det er klummeskribentens funktion at vide, hvad der er aktuelt. Den anden funktion er realisme. Jeg skal få dig til at tro på det, jeg fortæller – selvom det er fiktion. Når man blander fiktion og sandhed, så opstår illusionen af, at alt er sandt. 

Der er mange af Erik Pontis sjove betragtninger og handlinger, som berører alderdommen.  Hvordan har du det selv med at blive ældre? 

”Jeg har det ligesom beskrevet i bogen. Alt er taget direkte ud fra virkeligheden.

Du var allerede i gang med bogen, da krigen i Ukraine brød ud. Hvad gjorde det for din historie?

”Det var en krisesituation. Man kan ikke skrive en komedie med krigen i Ukraine som baggrund. Jeg havde jo allerede de to personer, hvor den ene er underretningsofficer og den anden er journalist og jeg tænkte: hvordan kan jeg mon få krigen med her… Det tog noget tid før, jeg indså, at jeg kunne vende krigen til min fordel. Hamilton skal tilbage i tjeneste som underretningsofficer…. Da krigen brød ud, blev alle i specialister kaldt til samling – der var militærkrise i Sverige, man vidste ikke, hvad der skal ske næst. Det indebar, at Hamilton og Ponti får adgang til militærudstyr. Og militæret har jo adgang til alle telefoner altid – de må ikke tilgå det altid, men i krig er alting tilladt. Hamilton og Ponti udnytter den adgang – og på den måde bliver det sjovt. 

I bogen er der også mange detaljerede beskrivelser af planter, insekter, rådyr og fugle. Hvordan er dit eget forhold til naturen og dyr?

Jeg har været glad for naturen hele mit liv. Da jeg var en lille dreng samlede jeg på sommerfugle og senere samlede jeg på slanger – til min mors forskrækkelse. Sådan har jeg altid været og det fylder derfor også i det, jeg skriver. I spionromaner har fuglene ingen funktion – der er meget lidt fugle og sommerfugle. Men i en dagbogsroman som denne, som ligger meget op af mit eget liv, kan jeg jo gøre brug af mine egne interesser. 

Hvilke tanker eller følelser håber du, at læserne sidder tilbage med, når de har læst 'Bedrag bedragerne'?

Jeg håber, at læserne tænker, at det er underholdning i bedste mening. Det er jo også komedie og det er som at se på naturen – det er specielt og eksklusivt. Det er jo fantastisk at få samlet satire med journalistik. 

Hvilken forfatter eller bog er din favorit? Hvorfor?

Der er vældig mange gode forfattere. Men min danske favoritforfatter er Kirsten Jensen. 

Har du et andet projekt på vej? Kan du afsløre lidt om det?

Ja. Jeg er i gang med en tredje bog i samme stil.

nyhed
Jan Guillou
Hamilton & Ponti

Jan Guillou tilbage i topform

2. bind i Jan Guillous populære Hamilton & Ponti-serie er endelig på gaden. Journalistveteranen Erik Ponti og hans gamle ven, efterretningsofficer Carl Hamilton, er ikke hvilke som helst pensionister. Som en slags hobby er de gået i gang med at sabotere de virksomheder og netværk, der laver telefonsvindel. Men da Putins Rusland angriber Ukraine, forandres alt. Foto: Anna-Lena Ahlström

Læs mere