Q&A med Marie Louise Cornelius - Bag facaden af glas

En historisk roman om kvindefrigørelse, kulturhistorie og de mange nye strømninger

1. Du har fortalt, at du troede, du skrev en historisk roman, men at det er blevet til en familiekrønike efter bind 1. Hvad har drevet dig i arbejdet med bind to?

   For det første blev bogen delt op i to så det var selvfølgelig vigtigt at få den afsluttet som det i sin tid var meningen. Jeg tænker nu at det bare er begge dele. Men jeg tror det kan ses på den måde at hvis man skriver en historisk roman så er det for at historien er det primære – men for mig er det jo karaktererne og relationerne der skal bære historien, og derfor var det vigtigt for mig at skabe tre familier der hver især kunne repræsentere den historiske udvikling inden for kunst/kulturen, det politiske og det videnskabelige. Og på den måde bliver de fiktive karakterer de bærende mens de hvirvles ind i det historiske virvar.

    

2. Du skildrer i det første bind ’Mellem lys og skygge’ livet i begyndelsen af 1900-tallet. Kvindernes kamp for stemmeret og stuepigernes kamp for rettigheder er et bærende tema. Hvilke temaer skal vi læserne have særligt for øje i bind to og hvad kan du fortælle om dem?

   Det er sådan set de samme temaer men et meget gennemgående element er nok nærmere også at få lov til at være den man er. På trods af konventioner og samfundets normer. Stuepigen Marie er selvfølgelig en vigtig del, men ligeså meget de andre. Lægedatteren der gerne vil noget mere, Fruen i huset der er ved at kvæles uden at vide hvorfor, og Dottie som går fra at være en ung kvinde der bare skal giftes til at stå på egne ben og blive en ”arbejdende kvinde.” Men også mænd er bundet af samfundets konventioner og krav til dem om at være de ”stærke” – men hvordan er man det?

    

3. Du skildrer en tid på en måde, der gør at det fremstår tydeligt, hvordan det må have været at være borger i Danmark i 1900-tallet. I bind et var fokus på familieliv mellem generationer. Du benytter virkelige begivenheder som fundament til at skildre normer, idealer, tabuer, forventninger, klasse og kønspolitik i en periode omkring århundredeskiftet, der ifølge dine egne ord er ”underbelyst i vores historie”. Kan du uddybe det?

   Jeg ved ikke om jeg kan tage patent på at det er underbelyst – der er skam skrevet virkelig gode bøger om emnet – men jeg ville bare gerne gøre det på min måde- og så et emne der vitterligt er underbelyst er jo vores filmhistorie. Danmark var en kæmpe spiller i den tid med udbredelsen af filmen under stumfilmsæraen. Jeg er udd. Cand mag i film og dengang blev jeg bare dybt fascineret af den del af historien. Plus at filmen på det tidspunkt i mine øjne var demokratiserende for alle dem som ikke lige kunne læse eller havde råd til at gå i teatret etc. Og samtidig var filmen også en teknologisk landvinding som vi jo den dag i dag nyder godt af (måske endda lidt for godt).

    

4. Er de dilemmaer, eller dele af dem, som du skildrer i bind et og to, dilemmaer som du anser som værende problemstillinger, vi som samfund selv står overfor i dag? Hvis ja, hvilke?

   Ja, man kan sige at filmen dengang var demokratiserende. Og alt starter ofte med de bedste intentioner. Men filmen bliver jo senere et middel til propaganda og i dag – hvor vores verden er fyldt med skærme og fake news har udviklingen jo taget en helt ny drejning. Så derfor synes jeg det er vigtigt at skildre den udvikling. Samtidig kan vi lære helt vildt meget om hvordan man ”så på verden” ved at se de gamle film. På kvindefrigørelsens område synes jeg også det er vigtigt at sætte lys på at det jo alt sammen kan blive taget fra os igen. Jeg introducerer i bogen Jonathan Leunbach som kommer til at spille en rolle i de kommende bøger også. Han var fortaler for abort, men ender også i fængsel for det igennem sit virke.

    

5. Vi har mere end nogensinde brug for store og små fortællinger, vi har brug for gode film, smuk musik og teater. Historiefortælling har været her lige så længe som der har været mennesker på jord. At læse en historisk roman kræver at sproget og karaktererne afspejler tiden. Vi følger blandt andet frigørelsens kamp gennem et moderne medie – filmen. Hvorfor har du netop valgt film-mediet?

   Fordi at her fik kvinder faktisk en mulighed for at arbejde. Den mest produktive manuskriptforfatter i Danmark hed faktisk Harriet Bloch som skrev over 100 stumfilm, og også kvinder var dem der kolorerede billeder så det ikke var helt i sort/hvid etc. Og så synes jeg det er virkelig fed kulisse – fordi man gjorde tingene så anderledes. Men alligevel er mange af tingene de præcis samme som i dag. Fundamentet for verdens filmhistorie bliver lagt her – og det bliver da også filmen der bliver den røde tråd igennem de næste 12 bind – hvis de bliver en realitet. For filmen følger os op igennem århundredet både på dokumentarsiden og fiktionen. Og vi skal til Tyskland, USA og mange andre steder. Moden får også kæmpe betydning som et billede på kvindens frigørelse og nye roller, og musikken kommer også til at ændre sig radikalt i den kommende årtier.
   

6. Er der en samfundskritik eller indignation i bogen?

   I hvert fald er der fokus på at vi ikke kan tage for givet de rettigheder som nogen kæmpede for på den her tid. Vi har ikke engang fået stemmeret på det her tidspunkt så altså… Men den første kvindernes kampdag er med i bogen. Så vi er på vej!

7. Hvordan har du researchet – og hvordan har din proces med bøgerne været? Har den været forskellig fra bind et til to? Skriver du "bare" hvad du har på hjertet, eller hvor har du søgt hen for at hente inspiration til dem?

   Det bedste ved at skrive, som jeg gør, er alle de gaver der ligger i research. Og jeg skaber jo allerede i de første to bind en masse små brødkrummer som skal bruges senere. Peter Sabroe, Leunbach, Asta Nielsen og Urban Gad, og historien om børnene i buret, oprøret på de vestindiske øer og selvføgelig den kommende Verdenskrig der jo allerede i 1911 er så småt ved at blive skitseret. Og jeg ved jo allerede at vi senere også skal have den spanske syge, møde Dagmar Overbye, en tur til Paris når Coco Chanel bliver stor, vi skal hænge ud med Walt Disney, Josephine Baker kommer også. SÅ der er ikke noget der er tilfældigt i de første to bøger. Men alt bliver bare ikke afsløret nu. Og det er det sjoveste ved at skrive dem. Jeg vil jo gerne være ”den kvindelige pendant til Jan Gulliou” med at skrive vores danmarkshistories århundrede. Så jeg er faktisk i gang med at skitsere de næste 12 bøger ift. Det historiske. Men det skal og må altid havde udgangspunkt i mine fiktive karakterer og deres udvikling. 

   Det har været den genstridige to’er og det at have materiale fra tidligere har ikke været en hjælp. Men jeg vidste det meste af hvad der skulle ske. Men så er der selvfølgelig stødt en masse til. Men jeg synes den ender lige hvor den skal. Med en lille cliffhanger selvfølgelig.

    

8. Hvad håber du at læseren tager med sig efter at have læst bind to?
   
   At de har lyst til at være i selskab med mine karakterer på trods af deres fejl og mangler. Og her mener jeg faktisk dem alle sammen. Jeg håber læseren blive indigneret over valg der træffes, hepper når noget godt sker, græder når det er sørgeligt og forstår at alt det her kunne foregå i dag. Det er kun årstallet der er et andet og ja nogle historiske formaliteter. Men karaktererne er forhåbentlig så ægte ay læseren gerne vil følg dem i op og nedture.
   
   Og så selvfølgelig at de bliver nysgerrige på vores historie inden for de tre ”kategorier” politik, videnskab og kulturlivet. Og sidst men ikke mindst – at jeg får formidlet min egen fascination af filmens farverige historie og hvordan vi ved at læse os ind i fortiden kan se nutiden med et mere facetteret blik. Og også ”tilgive” at vi før i tiden ikke vidste bedre, men dermed også lære af netop det.