Interview om 'Maskefald'

Maskefald er andet bind i Egeskov-serien. Hvad er det for nye konflikter og dilemmaer, der træder tydeligst frem i fortællingen i dette bind?

Et kort rids af karakterernes kærligheds-dilemmaer og konflikter: Det nygifte par Jessie og Julius Ahlefeldt-Laurvig-Bille er på bryllupsrejse i Paris. Jessie har sin selskabsdame Adele Scheel-Eckersberg med. I Paris møder de den charmerende præstesøn Johannes Seidelin, som læser teologi på Sorbonne, og Adele har på fornemmelsen, at der stadig er noget mellem Jessie og hendes hemmelige gamle kærlighed Johannes.

Efter bryllupsrejsen i Paris, glæder det nygifte par sig til at flytte sammen på godset Skovsbo, men Jessies forældre har andre planer og sender Julius på landbohøjskolen i København og efterfølgende alene til Skovsbo, mens Jessie beordres til at blive på Egeskov. Det unge par må derfor leve adskilte, hvilket udløser stor frustration, og gør det heller ikke lettere at producere den arving, som forældrene venter utålmodige på.

Det knagende ægteskab gør, at Julius fascineres af kokkepigen Oda og ses hemmeligt med hende. Det er dog kun på et venskabeligt plan, men alligevel nok til at gøre Jessie jaloux.

Adele vælger at gifte sig med gesandten Otto Raben-Levetzau, men dette valg er helt forkert, og Adele er nu låst i et goldt ægteskab, der gør hende ulykkelig. Sideløbende forelsker hun sig i skovløberen Libo og ses i al hemmelighed med ham.

Stig vender hjem efter tre år i Odense, for endelig at gifte sig med malkepigen Edith, men Edith arbejder nu som amme på slottet. Hun har nemlig i mellemtiden fået et barn, som hun beskylder Stig for at være far til, hvilket han ikke er. Alligevel vil han have Edith, men hun vil nu ikke have ham.

Oda har dygtiggjort sig i køkkenet som kokkepige, og da hun bliver bedt om at stå for den komplicerede middag til Egeskovs store maskebal sammen med den Københavnske kok hr. Bisgaard, som Oda er forelsket i, får husjomfruen frøken Hjarm nok, opsiger sin stilling og rejser. Efter en konflikt rejser også hr. Bisgaard, så Oda står alene med den enorme opgave.

Jessies mor, baronesse Camille, har også en gammel hemmelig kærlighed til kong Oscar 2. af Sverige, hvilket Jessie opdager.

Kærligheden er en stor drivkraft gennem fortællingen og stiller karaktererne i dilemmaer mellem følelse og fornuft, begær og moral, lyst og pligt.

Også karakterernes ambitioner udløser konflikter, for den gamle generation stiller støvede krav til den unge generation og forhindrer nye tænkemåder.

I har haft en usædvanlig adgang til Egeskovs arkiver og til slægtens private materiale. Hvad betød den adgang konkret for arbejdet med Maskefald – og var der fund, som ændrede jeres fortælling undervejs?

Masser af større og mindre ting, små detaljer og mere dramatiske begivenheder. For eksempel, at Jessie mister et barn kort efter fødslen (som vi omskriver til en ufrivillig abort). Senere får de en datter, Camilla Jessie Agnete, som ifølge kilderne blev kaldt Agnete. Her tyder vores viden om og forståelse af tiden også på, at børneopdragelsen foregik primært via guvernanter og ammer. Det synes vi, var meget interessant ift. det moderne børnesyn.

En anden detalje er den berømte maler Otto Bache, der har malet portrætterne af Julius, Jessie, Frantz og Camille. Magnus, ansat til at digitalisere al Egeskovs private materiale, sendte os Otto Baches biografi, hvor der er forskellige fortællinger om hans besøg på Egeskov og historier om Frantz’ mor, nogle af disse bruger vi også. Så er der fundet små gaver fra den svenske konge til Camille, der vidner om, at de har haft kontakt, under hendes ægteskab med Frantz: et lille diamantanker og et lille maleri af kongen med en diamant ramme og et is-skib som kong Oscar har bygget til Camille.

I starten af Jessie og Julius’ ægteskab boede de på Skovsbo. Det har vi bearbejdet, så vi kunne bruge Skovsbo som et benspænd i forhold til deres ægteskab og samvær. Jessies interesse for slotshaven bruger vi også aktivt i romanen.

Og meget mere.

Jessies affære i Paris sætter både ægteskab og magtbalancer på spil. Hvorfor var det vigtigt for jer at lade begæret – ikke pligten – være en drivkraft i fortællingen?

Af flere årsager. Vi har en pointe med at vise, at kvinderne (og mændene for den sags skyld) ikke var mindre lidenskabelige i 1870’erne, selvom tiden ikke tillod, at man viste det. Derudover vil vi understrege, at karaktererne er menneskelige, så når de sættes i følelsesmæssige dilemmaer, kan de let komme til at fejle, netop fordi de er menneskelige. Og da pligt og kærlighedstemaet er en af de store drivkræfter i vores fortælling, var det naturligt at sætte Jessie i et stort dilemma i Paris. På den ene side en skøn ægtemand og på den anden side Johannes, der var hendes store kærlighed før hendes forældre dikterede, hvem hun skulle giftes med. Jessie prøver at modstå fristelsen Johannes, men netop fordi det er umuligt for hende og hun derved kan risikere at tabe alt på gulvet, får vi blik for hendes menneskelighed og kærlighedens kræfter.  

Paris fungerer som kontrast til Egeskov. Hvad repræsenterer byen i romanen – og hvorfor var det nødvendigt at lade fortællingen bevæge sig uden for Danmarks grænser?

Paris er lidenskabens, litteraturens og kulturens by - også på dette tidspunkt i verdenshistorien. Desuden ved vi, at adelen fra Egeskov rejste til Paris flere gange. Samtidig besluttede vi i første bind, Ulykkens år, at Johannes skulle til Paris for at studere på Sorbonne. Det virkede oplagt at følge op på dette og lade de hemmeligt elskende finde sammen i lysets by. Rejsen og friheden i Paris skal således virke som en parentes for Jessie, et eventyr, hvor hun kan slippe sig selv fri af virkeligheden. Hvor hun kan udleve flirten med Johannes, som var det en drøm. Det understreger ligeledes de snærende bånd, hun kender hjemmefra, og gør et af temaerne i Maskefald tydeligt, nemlig ansvar og pligt over for passion og lyst.

Grev Julius står i et spændingsfelt mellem arv, ansvar og forandring. Hvad har været jeres vigtigste overvejelser i arbejdet med ham som karakter i Maskefald?

Julius er en historisk karakter. Han var midterbarnet i drengeflokken på fem. Vi lader ham være anderledes end sine brødre. Han er morsom og vittig, nogle gange lidt for meget  Han er begavet og kvik, betragtes som en enfant-terrible, en lidt rastløs karakter, der ynder at springe over, hvor gærdet er lavest. Det gør ham menneskelig og likeable. Han synes, landbohøjskolen er det værste Frantz kunne udsætte ham for. Men Julius repræsenterer også den nye generation. En nytænker, der tør at gå op mod de støvede metoder, og kan se nye muligheder, og får ideen til mejeridriften på Landbohøjskolen. Julius sættes i et dilemma: Skal han føje Frantz og fortsætte med avlen eller skal han gå efter sin nye ide. I al hemmelighed går han med sin ide, men det rastløse i hans karakter gør, at han hurtigt vil se resultater og går bag Frantz’ ryg og låner penge og er ved at sætte en del af Skovsbos jord - og familiens ære - over styr. Alligevel lykkes det ham at få mejeridriften til at køre og får endelig Frantz anerkendelse. Med denne fortælling viser vi tiden i 1870’erne og hvordan en buldrende udvikling var ustoppelig. Vi bruger vores historiske karakterer til at fortælle om denne historiske periode. Og hvordan den gamle verden modvilligt måtte trække sig og give plads til den nye.  

Tjenestefolkenes historier fylder også meget i Maskefald. Hvorfor er det afgørende for jer, at fortællingen om Egeskov også er historien om køkkenet, stalden og avlsgården?

Det er vigtigt, oplagt og spændende at tegne et nuanceret billede af datidens samfund. At fortælle de interessante historier om tyendet, om de fattige og “de almindelige”. Det var langt fra kun de velbjergede og privilegerede, der havde pligter, tværtimod hvilede et stort ansvar på tyendet indenfor murene og udenfor. Man forventede selvfølgelig at de knoklede for herskabet, men de havde også forpligtelser over for deres familier - og nogle af dem begyndte måske at drømme om en bedre tilværelse, for eksempel i byen, der tiltrak flere og flere. Vi vil også gerne tegne et social realistisk billede af en svær tid, hvor bønderne havde meget lidt og arbejdede enormt meget. Vise hvor mange ansatte der skulle arbejde for at drive et stort gods. Deres forskellige opgaver og arbejdsgange, der skulle lægges for dagen for at organisationen kunne køre. Men også at se de utrolige uligheder i befolkningen og hvilken en kontrast deres forskellige tilværelser havde.

Når I arbejder med virkelige historiske personer, breve, bryllupper og hverdagsdetaljer fra arkiverne – hvor går grænsen mellem det dokumenterede og det opdigtede? Hvordan balancerer I respekt for historien med behovet for dramatik?

Vi arbejder ud fra devisen: Det skal kunne være sket i virkeligheden i denne historiske periode. Vi sætter fiktive karakterer ind for at spænde ben for de historiske karakterer. Vi laver modstand for karaktererne, så vi kan se dem kæmpe for deres værdier og værd. Så vi kan se dem udvikle sig. Vi tror på, at den gode fortælling til enhver tid slår historiske fakta - så vi er både forpligtede overfor virkeligheden og overfor at underholde, så man rent faktisk interesserer sig for, hvordan det går vores karakterer.

Titlen Maskefald peger på det øjeblik, hvor man ikke længere kan gemme sig. Hvilke masker falder i romanen – socialt, følelsesmæssigt og politisk?

 Vi var inspirerede af at vise og fortælle en historie om de kræfter i en familie og i et samfund, der forsøger at opretholde “masken” og de kræfter, der inspirerer eller udfordrer os til at lade masken falde. Vi vil gerne vise, hvor svært det er at blive sig selv, især på den tid - men også i dag.

I Jessie og Julius’ forhold kæmper de begge med at vise sig selv, som de er.

I Adeles liv kæmper hun med den falske forestilling, hun selv har bygget op om sin tilværelse på øverste hylde i samfundet og den maske, hun har båret siden ung - og i kontrast til hende: Libo, der er mere ærlig end hun næsten har lyst til.

I Stig og Ediths relation er det største maskefald at finde i den mørke hemmelighed, der afholder de to fra at have en relation og har fået Edith til at lyve om faderskabet.

Men generelt var det en tid, hvor alle spillede komedie og kun de færreste var sandfærdige omkring deres følelser, lidenskaber og trængsler.

I skriver om en periode, hvor demokratiet er i sin vorden, og klassesamfundet knager. Hvor ser I de tydeligste spejlinger mellem 1870’ernes Danmark og vores egen samtid?

Som nævnt ovenfor lever vi også i dag i en tid, hvor vi “gemmer” os bag maskerne: Vi agerer i de sociale medier som om vores liv er perfekte - og vi bygger fortællinger op om vores egne fortræffeligheder.
Det er også foruroligende at portrættere det “gammeldags” kvindesyn og kvindernes begrænsede muligheder i 1870’ernes samfund - samtidig med at kvinder i hele verden stadig behandles dårligt og nægtes de samme rettigheder og privilegier som mænd. Undertrykkelse fandtes dengang, men det gør det i den grad også i dag.
Desuden er det interessant, at det var i disse år, altså i 1870’erne, at danskhed på en måde blev opfundet: Vores landbrugseksport og mejeribedrifter, ølbrygning og sociale tiltag som foreninger, højskole og andelsbevægelsen. I kontrast til i dag, hvor disse kvaliteter nyder fornyet popularitet i udlandet (for eksempel flokkes japanere på danske højskoler for at lære om, ja, højskoler og andelstanken), men også udfordres - se bare, hvordan vi diskuterer landbruget og arven fra dengang i dag. 

Hvis læserne kun tager én ting med sig fra Maskefald, hvad håber I så, det er – om mod, kærlighed og det at turde træde i karakter, også når prisen er høj?

 Modet til at stå op for sig selv og vise sin menneskelighed. Det har alle dage været frisættende og udfordrende. Men i sidste ende er det den eneste måde, vi kan mødes i ærlighed og være noget for hinanden. Det giver også modet til at stå op for retfærdighed og lighed. Og i dag står vi på skuldrene på alle disse historiske kampe om frihed og social lighed.