Bog & idéKrea

Kreativ med Silk Clay og Foam Clay

Silk- og foam clay er virkelig nemt at arbejde med, og man kan få rigtig mange timers sjov ud af det. Det kan sidde fast på næsten alt, og man kan blande farverne sammen med hinanden – prøv det selv!

Sådan kan du lege med clay

Sjove rekvisitter, som er geniale, når du leger med silk clay og foam clay. 

Silk Clay, Foam Clay, evt. en lanterne, evt. “kropsdele” pakke med fødder, øjne, arme tilbehør, evt. udstiksform-værktøj

Som det klassiske ordsprog siger, så er det kun fantasien der sætter grænser for, hvad man kan kreere med silk og foam clay. Begge materialer er rigtig nemme at arbejde med, og man får ikke tilsmudsede fingre af dem. Der findes forskellige pakker, som man kan vælge mellem. Brug en  mørke silk clay farve til “jorden” i lanternen og brug en grøn foam clay til græs. Form begge dele med fingrene og læg dem forsigtigt i lanternen – pres det grønne “græs” ovenpå. Brug herefter den røde farve silk clay til at forme svampene. Rul runde “bolde” af den hvide silk clay og mas dem – læg dem herefter på svampene. Den lyse hudfarvede silk clay er blevet blandet med hvid silk clay og brugt til den “inderste del” af svampen samt “stilken”. Man sætter det bare på, og bruger den medfølgende pind til at sætte den fast på svampen. Læg herefter svampene på det grønne græs i lanternen. Hvis foam clay stadig ikke er tørt, vil det sætte sig fast med det samme. Ellers brug flydende hobby- eller skolelim. Når du er færdig, stiller du den bare til at tørre. Det vil være helt tørt ca. efter et døgns tid. Tip! Brug silk- og foam clay på stoffigurer eller papmachédyr – det sætter sig fast!