Julesange

Find sangbøger med julesange og noder til julesalmerne.

Julesange og julesalmer
Julestjerner flet selv
Find stjernestrimler til de nye julestjerner >>Julekonfekt
Lav selv det lækreste julekonfekt >>Fantastiske julehistorier
Find bøger om nisser og jul >>Julesange
En af julens klassiske traditioner er, at vi hånd i hånd går rundt om det smukt pyntede juletræ, mens vi synger julesange og julesalmer. Selvom vi ofte synger de samme julesalmer hvert år, er det ikke altid, vi lige kan huske, hvordan andet vers i ”Højt fra træets grønne top” lyder. Hos Bog og idé finder du et stort udvalg af julesanghæfter og julesange noder med alle de kendte og klassiske julesange til juletræet. Du finder også billedbøger med julesange, så selv familiens mindste kan være med. Udvalget indeholder dog også bøger med mere sjofle julesange, som kan synges til julefrokosten, når der er kommet en masse lækker mad – og måske en enkelt snaps eller to – indenbords.
Det er langt fra os alle, der er blevet tildelt en smuk sangstemme ved fødslen, men det er en del af charmen, når vi danser rundt og prøver at synge alle sangene korrekt juleaften. Hvis du er musikalsk anlagt, kan du dog skjule de falske sangstemmer en smule ved at spille julen ind på klaver eller andre instrumenter, og her finder du de oftest spillede julesange noder. Hos Bog & idé finder du for eksempel noder til de klassiske julesalmer som ”Dejlig er jorden”, ”Et barn er født i Betlehem” og ””Kimer, I klokker”. Du finder også noder til de børnevenlige og muntre julesange såsom ”På loftet sidder nissen” og ”Rudolf med den røde tud”.
Med salmehæfter jul kan du jo med fordel øve de klassiske julesange til juletræets dans, og så er du altså godt på vej til at imponere gæsterne juleaften.
Hvorfor danser vi om juletræet?
For langt de fleste danskere består en af juleaftens faste traditioner af at tage hinanden i hænderne og danse rundt om det smukt pyntede juletræ, der i dagens anledning har fået en central plads i stuen. Men hvorfor egentligt det? Hvorfra kommer traditionen med at synge og danse rundt om juletræet?
At danse om juletræet er langt fra noget, der praktiseres i hele verden. Faktisk er det en særlig nordeuropæisk skik, som i høj grad kendetegner den danske jul og de traditioner og ritualer, der er forbundet hermed. Inspirationen til at danse om juletræet udspringer muligvis af en ældgammel europæisk skik, hvor man dansede omkring frugtbarhedssymboler som for eksempel hellige træer eller majstænger.
Danskerne har danset om juletræet i mange år, og ritualet kan dateres tilbage helt til 1840’erne med sangen ”Højt fra træets grønne top”, og det er den dag i dag stadig en helt fast tradition i langt størstedelen af de danske hjem at gå hånd i hånd omkring træet, mens der synges.
En undersøgelse fra 2006 viste, at det dengang var hele 92 % af danskerne, der danser om juletræet juleaften, og heraf synger 82 % af os netop salmen ”Højt fra træets grønne top”.
Top 10 over de mest populære julesange
Der er ikke mange ting i juletiden, der afviger fra ”hvad vi plejer at gøre”. Det er en traditionsbunden tid, og det gør sig også gældende for de sange og salmer, vi synger om juletræet den 24. december. Nedenfor ser du en oversigt over de 10 sange, der er mest populære at synge på vores vej rundt om træet.
- Højt fra træets grønne top
- Glade jul, dejlige jul
- Et barn er født i Betlehem
- Det kimer nu til julefest
- Dejlig er den himmel blå
- Dejlig er jorden
- Julen har bragt velsignet bud
- Nu er det jul igen
- På loftet sidder nissen med sin julegrød
- Juletræet med sin pynt