Bøger skrevet af Martin Hall
8 produkter
8 produkter
Mere om Martin Hall
Martin Hall (f. 1963) debuterede tidligt som forfatter, nærmere bestemt som 19-årig, med den svært begribelige tekstsamling Genopbyggelsen er større end selve skabelsen, der ved sin udgivelse vakte lige dele begejstring og furore. Siden hen har fulgt en strøm af både bøger og magasiner, men det var først ved udgivelsen af dobbeltbindsværket Den sidste romantiker, at Hall i 2005 fik sit store litterære gennembrud.
Den sidste romantiker er både en samtidsroman og en generationsfortælling, et gigantisk epos der strækker sig over 25 år – nærmere bestemt fra 1980 til 2005, en årrække hvor man følger jeg-fortælleren på sin dannelsesrejse gennem 80’ernes dekadente undergrundsmiljøer og 90’ernes glitrende medieoverdrev frem til den voksne mands nøgternhed. Bogen tog Hall fem år at skrive og blev bl.a. til via arbejdslegater fra Kunststyrelsens fagudvalg for litteratur samt Statens Kunstfonds litteraturråd.
Allerede i 1998 udnævnte Lars Bukdahl i Weekendavisen dog tekstsamlingen Uden titel til at udgøre Halls egentlig litterære gennembrud, og blandt MH’s andre roste værker bør også nævnes Kommunikaze fra 2001 samt dagbogen Vægtløs mand under truende sky, der ved sin udgivelse i 2008 ryddede flere avisforsider og blev en af årets mest omtalte bøger.
Martin Hall er som forfatter blevet oversat til adskillige europæiske sprog og arbejder i øjeblikket på sin første roman siden Den sidste romantiker.
For yderligere information besøg: www.martinhall.com
Bibliografi
Genopbyggelsen er større end selve skabelsen (1983)
Fremmedgørelsens identitet(1984)
Kontinuum (1989)
Verdensdagene (1996)
Uden titel (1998)
Kommunikaze (2001)
Den sidste romantiker (2005)
Infodemens (2008)
Vægtløs mand under truende sky (2008)
Foto: Hansen-Hansen 2006
Detaljer
Fulde navn:
Martin Hall