Bog & idé

Betydeligt

En grundbog i morfologi for undervisere i læsning og stavning

Betydeligt

En grundbog i morfologi for undervisere i læsning og stavning
Vælg format:

Paperback

259,95 DKK
Minimumsbestilling: 1
På lager i 1 butikker.

Forlagsbeskrivelse af Betydeligt af Trine Lykke Gandil

Denne bog handler om sprogets mindste betydnings­bærende enheder, nemlig morfemerne. Forskning viser at god morfologisk opmærk­somhed og morfematiske færdigheder har betydning for både læseforståelse, læse­hastighed, ordkendskab og stavefærdig­heder. Vi ved også at morfologisk opmærksomhed kan styrkes hos elever og kursister med ringere sproglige forudsætninger gennem direkte undervisning i morfologisk opmærksomhed og brug af morfematiske strategier. Skal man undervise børn, unge eller voksne i læsning, stavning og skrivning, har man brug for et grundigt indblik i det danske sprogs indretning. Det kan være et godt udgangspunkt at være en god sprogbruger, men det er typisk ikke tilstrækkeligt i sig selv. Grundig viden om morfologi kan styrke den underviser der ønsker at kunne udpege, forklare og kategorisere ords opbygning og orddeles funktion i sproget for børn eller voksne på en pædagogisk måde. Gennem præsentation, praktiske øvelser med løsningsforslag og refleksions­øvelser gør bogen læseren fortrolig med morfologi. Bogen tilbyder ar­gumenter for at undervise i morfologi og et begrebs­apparat og analysemetoder til at vurdere og udvikle usikre stavere og læseres morfologiske opmærksomhed, ordlæse­strategier og stavestrategier. Bogen falder i tre dele. I første del introduceres centrale sproglige grundbegreber og relevansen ved at arbejde med morfologi. I anden del gås i dybden med de enkelte morfemtyper og herefter prin­cip­perne for sammensætning, afledning og bøjning. I bogens tredje del ses på vurdering af morfematiske færdigheder og undervisningstiltag. Bogen henvender sig til alle med interesse for dansk sprog, herunder nuværende eller kommende undervisere i læsning og stavning, læsevejledere og special­under­visere. Det kan fx være undervisere på mellemtrinnet og i udskolingens almene læse- og staveunder­visning, i særligt tilrettelagte eller understøttende forløb, på ungdomsuddannelserne eller i læseundervisningen for unge og voksne (FGU, FVU, OBU m.v.).

Detaljer

Forlag
Samfundslitteratur
Udgave
1
ISBN
9788759333143
Sprog
Dansk
Originalsprog
dan
Sider
150
Udgivelsesdato
01-03-2019
Format
Paperback
Varenr.
2572237
EAN nr.
9788759333143
Varegruppe
Skole/lærebøger div.
Højde/Dybde (mm)
15
Bredde (mm)
160
Længde (mm)
232
Vægt (g)
348

Anmeldelser af Betydeligt

Brugernes anmeldelser
Vurderet 0 ud af 5 baseret på 0 vurderinger
Mediernes anmeldelser
Vurderet 3.4 ud af 5 baseret på 1 vurdering
"Har et solidt forskningsmæssigt udgangspunkt"
67/100folkeskolen.dk
Se detaljer her