Borgerligt regimente
Politiforvaltningen i købstaderne og på landet under den danske enevælde
0.0
( 0 )
Dansk
En del af Tidlig moderne
I en ordbog fra 1641 defineres ordet politi som ‘borgerligt regimente  i købstæderne’. Dette begreb havde ikke noget med politibetjente  og kriminalitetsbekæmpelse at gøre, men henviste til den gode r...På lager i 0 butikker.
Forlagsbeskrivelse af Borgerligt regimente af Jørgen Mührmann-Lund
I en ordbog fra 1641 defineres ordet politi som ‘borgerligt regimente  i købstæderne’. Dette begreb havde ikke noget med politibetjente  og kriminalitetsbekæmpelse at gøre, men henviste til den gode regering  og orden i en by. Mere konkret var ‘politi’ en særlig lovgivning,  de såkaldte politiforordninger, om alt fra brødpriser til renovation,  håndværkslav, tiggeri, luksus og helligdagsorden. Oprindelig blev  disse ordensregler vedtaget af hver købstads magistrat i samråd med  borgerskabet og håndhævet af kommunale embedsmænd. I løbet af  den tidligt moderne periode (ca. 1500–1800) søgte de danske konger  i lighed med andre europæiske fyrster at harmonisere lovgivningen  ved at udsende et stigende antal politiforordninger med gyldighed for  hele riget. Denne udvikling tog fart efter enevældens indførelse, og  Christian 5. oprettede en særlig politimyndighed i 1682.          Historikere har traditionelt set det tidligt moderne politi som et redskab  til at disciplinere befolkningen og dermed forøge statens magt.  Men de senere år har tysk forskning haft mere fokus på undersåtternes  efterspørgsel efter ‘god politi’. Denne bog er den første danske  undersøgelse af denne problemstilling. I tre nordjyske jurisdiktioner  undersøges enevældens oprettelse af et politi fra 1682 frem til tiden  omkring 1800. For at belyse politiets urbane aspekt sammenlignes  politiforvaltningen i den store købstad Aalborg, den lille landlige  købstad Sæby og landjurisdiktionen Børglum-Jerslev herreder. Bogen  er samtidig den første danske skildring af det tidlige politis mangeartede  opgaver.    Den største del af bogen omhandler Aalborg. Her var der stor modstand mod det nye politis inkvisitoriske metoder, samtidig med at borgerne efterspurgte bedre kontrol af brødpriser, næringsprivilegier, forurening af åerne og ulydigt tyende. Selvom kongens byfoged blev politimester, bevarede magistraten magten over politiforvaltningen. I Sæby udspillede den samme konflikt sig mellem borgerskabet og byfogeden, der her var ene om bystyrelsen. Politi vedrørte primært borgernes velfærd i købstæderne, hvorfor indsatsen på landet mest rettede sig mod at håndhæve forbuddet mod produktion og salg af brændevin uden for byerne. Et landpoliti blev først etableret efter landboreformerne, hvor bønderne også fik status af borgere.
Detaljer
Serie
Forlag
Museum Tusculanums Forlag
Udgave
1
ISBN
9788763545679
Sprog
Dansk
Originalsprog
dan
Sider
464
Udgivelsesdato
25-01-2019
Format
Hæftet
Varenr.
2577638
EAN nr.
9788763545679
Varegruppe
Samfund div.
Højde/Dybde (mm)
32
Bredde (mm)
173
Længde (mm)
241
Vægt (g)
977
