Nannas rejse handler om voksne mennesker, der er blevet knækket i kærlighed på vej gennem livet. Og romanen fortæller, hvordan de to hovedpersoner, Nanna og Klaus, hver på deres måde har håndteret det at komme videre med dybe sår på sjælen. Romanen har mange lag, og man skal kunne læse mellem linjerne for at forstå Nannas valg, og den rejse, hun er på. På et dybere niveau handler bogen om en kvindegeneration, der har svært ved at realisere sig selv, fordi de er afhængige af kærlighedsrelationen og den tryghed et forhold tilbyder. Forsvinder dette lurer depression og usikkerhed, synes romanen at fortælle. Nannas rejse er derfor både den konkrete rejse ud i verden - med levende og sanselige beskrivelser af både Afrika og Italien, der vidner om forfatterens indgående kendskab til begge lande og de respektive byer, Maputo og Rom - men den er også i høj grad en indre rejse, der viser selvrealiseringens mange veje og vildveje. Portrættet af Nanna formidler en personlig fortælling og forståelse af kvindefrigørelse i et brydningsfelt mellem en tidligere kvindegeneration som afhængige af mænd, og den gryende generation som selvstændige, selvberoende og frigjorte kvinder, der realiserer mod til at holde ud og stå ved sig selv. Det gælder dog for både mand og kvinde, at det ikke en nogen let sag at skifte retning i en moden alder, men budskabet må være at det aldrig er for sent, og det er ganske opløftende. På alle måder en læseværdig oplevelse indpakket i et vældig godt og rigt sprog, der vidner om stor indsigt i geografien, kunsten og kærlighedstabets betydning for det enkelte menneske. Cand. Mag. Pia Maj Hansen