Midt i Intetheden

Jeg kan kun sige: Læs den! “Alt i livet er jo en periode. Hvornår mon de gode perioder kommer?” Elena går i 3.G og kæmper med en voldsom social angst, der invaliderer hendes liv. Modvilligt skaber hun et venskab med skolens adrenalinjunkie, Matthias og med hans hjælp bevæger hun sig langsomt fremad og får det lidt bedre. Elena har lavt selvværd, fraskilte forældre, der skændes konstant, og voldsomme minder om massiv mobning og folkeskolen, der påvirker hendes liv i dag. Hendes eneste tilflugt er musikken, så hun lever sit liv gennem sin guitar og langsomt finder hun modet til at spille for andre og skrive sine egne sange. “Man kan ikke se andet på folk end det, de selv viser.” Midt i Intetheden er en intens og velskrevet ungdomsroman om at være faret vild i sig selv og forsøge at finde en vej ud. Beskrivelsen af Elenas angst er så velskrevet, at jeg fik ondt i maven af at læse om den, til trods for at jeg aldrig selv har kæmpet med angst. Det er tydeligt, at forfatteren ved, hvad hun skriver om, og hun formår at formidle det, så vi andre forstår, hvad det drejer sig om. Bogen rummer en kærlighedshistorie, der er lige så intens og kompliceret som i Twilight. For er det godt for den stille og skræmte Elena at være sammen med den farlige og utilregnelige Matthias? Der er så mange følelser på spil i bogen, og man ved ikke, hvor forfatteren vil have os hen før helt til slut. Bliver det en happy ending for Elena eller det modsatte? Lykkes det hende at overvinde sin angst? Jeg blev virkelig revet med at handlingen og intensiteten af bogen og må indrømme, at tårerne silede ned ad mine kinder, da jeg læste slutningen. Det tog lige en times tid at komme tilbage til virkeligheden og kunne fungere igen. Det er sjældent, at bøger påvirker mig så meget.