Sammen om sorg
Sorgpolitik på arbejdspladsen
0.0
( 0 )
Dansk
Bogen viser, hvordan vi kan tænke retningslinjer for håndtering af sorg ind i organisationerne og implementere en decideret sorgpolitik på arbejdspladsen på lige fod med fx stresspolitik. Alle mennesk...
Forlagsbeskrivelse af Sammen om sorg af Anja Enggren
Bogen viser, hvordan vi kan tænke retningslinjer for håndtering af sorg ind i organisationerne og implementere en decideret sorgpolitik på arbejdspladsen på lige fod med fx stresspolitik. Alle mennesker oplever tab og sorg i løbet af livet. Men den store grad af tabuisering forbundet med sorg og berøringsangst over for at tale herom bidrager ofte til yderligere belastning hos den sorgramte. Ved at lukke øjnene for tab, sorg og livskriser på arbejdspladserne – og dermed undlade at tage de vigtige samtaler med medarbejdere og kollegaer – lukker vi øjnene for menneskene på arbejdspladsen.
Bogen adskiller sig fra andre bøger om sorg ved at være målrettet ledere. Fokus er på sorgproblematikker i arbejdslivet, og den indeholder konkrete eksempler og citater, der giver en medmenneskelig vinkel, så det bliver tydeligt, at vi har med mennesker at gøre, hvis liv er forandret. Ledere vil stå tilbage med både viden om sorg og konkrete værktøjer, der kan støtte dem i svære følelsesmæssige situationer.
Håndtering af sorg er et fælles ansvar – også på arbejdspladsen – men vi mangler en struktureret og systematisk måde at hjælpe mennesker i sorg på. Det bør ikke bero på held, om man som sorgramt møder forståelse på sin arbejdsplads, Ledere skal være klædt på til at håndtere og lede mennesker – også når medarbejderne rammes af kriser på grund af tab og sorg. Det er en nødvendig del af ledelsesopgaven, hvis virksomheden ønsker at bevare tilknytningen til den sorgramte medarbejder, beholde de øvrige medarbejdere og tiltrække nye talenter. Men det kan være svært at tale om sorg, og berøringsangsten og presset for at komme videre kan have store menneskelige og økonomiske konsekvenser for den sorgramte, for organisationen og for samfundet.
Hvert år koster fravær på grund af stress danske arbejdspladser 16,4 milliarder kroner. Stress er individuelt og kan skyldes mange forskellige omstændigheder, herunder tab, sorg og livskriser, som naturligvis kan påvirke arbejdsevne og trivsel. Bliver det ikke håndteret hensigtsmæssigt på arbejdspladsen, tilfører det yderligere belastning.
I bogen viser Anja Enggren
hvor enkelt det kan være at være medmenneskelig og støttende i følelsesmæssigt svære situationer på arbejdspladsenhvordan vi kan hjælpe hinanden til at trives, selv om sorg er en del af hverdagenhvordan en sorgpolitik kan sikre, at indsatsen ikke afhænger af, om man er heldig at have en god og forstående leder.
Bogen giver hjælp til at skabe en kultur på arbejdspladsen, hvor man drager bedre omsorg for hinanden – og dermed reducerer behovet for større indsatser på længere sigt. Bogen handler i høj grad også om, hvordan virksomheder kan implementere en sorgpolitik, der sikrer ens og klare rammer og samtidig respekterer individuelle behov.
Detaljer
Forlag
Content Publishing
Udgave
1
ISBN
9788794205962
Sprog
Dansk
Originalsprog
dan
Sider
196
Udgivelsesdato
13-08-2025
Format
Hæftet
Varenr.
3376182
EAN nr.
9788794205962
Varegruppe
Erhverv div.
Højde/Dybde (mm)
1
Bredde (mm)
155
Længde (mm)
220
Vægt (g)
1