Fra hjørnet i en etværelses lejlighed
0.0
( 0 )
Dansk
August Overgaard Hansens "Fra hjørnet i en etværelses lejlighed" er en unik kombination af kontemporær knækprosa og klassisk digtertradition. Denne digtsamling behandler det almindelige, det hverdagsl...
Forlagsbeskrivelse af Fra hjørnet i en etværelses lejlighed af August Overgaard Hansen
August Overgaard Hansens "Fra hjørnet i en etværelses lejlighed" er en unik kombination af kontemporær knækprosa og klassisk digtertradition. Denne digtsamling behandler det almindelige, det hverdagslige og det alment eksistentielle snarere end den individuelle oplevelse. Som Nietzsche skriver i "Also sprach Zarathustra", er det en bog ”for alle og for ingen.”
"Fra hjørnet i en etværelses lejlighed" skriver sig ind i den mangfoldighed, som altid har været det skønlitterære, og giver forhåbentlig et friskt pust fra en svunden tid, da bogen ikke søger at gøre noget nyt udelukkende for det nyes skyld, men i stedet forsøger at tale det mere klassiske knækprosa-digt ind i en moderne sammenhæng.
Titlen er dobbelttydig. Ikke kun fordi digtsamlingen rent faktisk er skrevet fra hjørnet i Hansens etværelses lejlighed i Skejby, mens han skrev sit teologispeciale, men også fordi ethvert menneskes sind er en etværelses lejlighed, hvorfra tanker og følelser strømmer.
August Overgaard Hansen er cand.theol fra Aarhus Universitet og arbejder til daglig som sognepræst ved Sankt Markus Kirke i Aarhus. I kraft af sit embede skriver Hansen sig ind i en digterpræsttradition, der rummer navne som Kaj Munk og N. F. S. Grundtvig. Digtene er dog skrevet, før han begyndte sit embede, og bærer derfor ikke præg af at være forkyndende.
I sit poetiske virke er Hansen blandt andet inspireret af Søren Ulrik Thomsen, Reinar Maria Rilke, Inger Christensen, T. S. Eliot og Johannes V. Jensen for blot at nævne et par stykker. Han har især en forkærlighed for den modernistiske digter Ezra Pound, og i "Fra hjørnet i en etværelses lejlighed" har Hansen endda skrevet den første danske oversættelse af Pounds digt ”Und Drang”.
Detaljer
Forlag
Wadskjær Forlag
Udgave
1
ISBN
9788785341532
Sprog
Dansk
Originalsprog
Dansk
Sider
80
Udgivelsesdato
21-03-2026
Format
Paperback
Varenr.
3409706
EAN nr.
9788785341532
Varegruppe
Digte
Bredde (mm)
148
Længde (mm)
210
