Bog & idé

Total fodbold

0.0
Dansk
Total fodbold tegner et portræt af en mand, der er besat af fodbold, og giver os et sjældent indblik i de seneste 50 års absolutte topfodbold. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist og forfatter Tonny Vorm.

Hæftet

299,95 DKK

Forlagsbeskrivelse af Total fodbold af Frank Arnesen

Frank Arnesen er et af de største navne i dansk fodboldhistorie. Han debuterede for Fremad Amager som 17-årig og blev to år efter solgt til Ajax Amsterdam, hvor han vandt flere mesterskaber, blev udnævnt til anfører og i 1979 kåret til årets spiller i hollandsk fodbold. Karrieren fortsatte i spanske Valencia og belgiske Anderlecht, inden han vendte tilbage til Holland, og i det, der skulle blive hans sidste sæson som professionel fodboldspiller, vandt han noget så sjældent som The Treble med PSV Eindhoven i 1988 – det hollandske mesterskab, pokalturneringen og Europa Cuppen for mesterhold. Med sit gavtyvesmil, tempofyldte spil og besnærende teknik var Frank Arnesen tillige en markant skikkelse på det danske landshold, der henrykkede stort ved EM 1984 i Frankrig og VM 1986 i Mexico. Han sang for på både Re-Sepp-Ten med Dodo Gad og En for alle med Rocazino, der begge regnes blandt de mest populære danske fodboldsange. I selvbiografien Total fodbold fortæller Frank Arnesen med egne ord om sin professionelle karriere og den efterfølgende tilværelse som en af de mest eftertragtede topchefer i international fodbold. Som sportsdirektør i PSV Eindhoven var han med til at købe og sælge spillere som Ronaldo, van Nistelrooy, Jaap Stam og Arjen Robben, og i tæt samarbejde med Roman Abramovich var han med til at gøre London-klubben Chelsea til en magtfaktor i europæisk fodbold.  I første del af bogen er vi med hele vejen fra flippertiden på Christianshavn, hvor han røg hash med vennerne, til de hårde Ajax-år, hvor han drømte om at blive Europas bedste fodboldspiller. Fra triumferne på landsholdet, forholdet til Johan Cruyff og venskabet med Søren Lerby til den forårsdag i 1988, hvor en skade ødelagde karrieren, og han i en alder af blot 31 år skulle begynde et nyt liv. I anden halvdel af bogen fortæller Arnesen blandt andet om det kontroversielle skifte fra Tottenham Hotspur til Chelsea i 2005, hvor han blev kåret som den bedste sportsdirektør i verden. Om forholdet til legendariske trænere som Bobby Robson, José Mourinho og Carlo Ancelotti, om stress, skuffelser og interne magtkampe i nogle af Europas største klubber, og om livet som bestyrelsesmedlem i PSV Eindhoven, hvor han i dag er med til at præge udviklingen for både herrer, kvinder og klubbens yngre spillere. Total fodbold tegner et portræt af en mand, der er besat af fodbold, og giver os et sjældent indblik i de seneste 50 års absolutte topfodbold. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist og forfatter Tonny Vorm.

Detaljer

Forlag
Gyldendal
Udgave
1
ISBN
9788702439106
Sprog
Dansk
Originalsprog
dan
Sider
300
Udgivelsesdato
05-05-2026
Format
Hæftet
Varenr.
3435575
EAN nr.
9788702439106
Varegruppe
Biografier, erindringer

Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger

  • Biografier, litteratur og litteraturstudierBiografier, sande fortællinger og ikkefiktiv prosaBiografier: generelleBiografier: sport
  • Idræt og udendørsaktiviteterboldsport / boldspilFodbold og lignende idrætterFodbold
  • Anmeldelser Total fodbold

    Brugernes anmeldelser
    Vurderet 0 ud af 5 baseret på 0 vurderinger