Med Døden på arbejdet

Hvordan ser livet ud, set udefra, når det er endeligt og det hele skal gøres op? Susanne Teglkamp har haft en aftale med Døden som iagttager af iagttageren, et døgn som føl, nedslag i skæbner, de sidste reflektioner, de sidste få trin guidet - men hverken dømt eller fordømt – blot set og anerkendt. Nogen bøger læser man i bidder, indsætter små bogmærker, bruger indholdet. Andre bøger læser man og lader blive en del af ens sjæl, personer der bliver levende på den indre nethinde, bliver en del af ens tanker. “Med Døden på arbejdet” er begge dele. En bog der kalder på mange slags tanker - som at kigge i et spejl der splintres og samtidig gribende små indblik man nødig vil slippe, men gerne følge og se mere. Da jeg begynte at læse begyndte jeg også at undre mig over, hvad er formålet med denne bog? Men da jeg var færdig, så alle de bogmærker og noter jeg havde lavet, da krystaliserede det sig at det netop var meningen, at jeg selv skulle reflektere og tænke, ikke bare over de skæbner jeg havde fået lov at kigge med over skulderen på, og især kæden af absurditeter der udgør et liv. Det endelige spørgsmål når vi ikke er mere, “hvad gjorde du med dit liv?”. Og hvem kan bedre end nogen anden stille det spørgsmål meningsfuldt end netop den sidste guide, Døden, en servicemedarbejder der sætter det venlige spejl op men holder de kritiske spørgsmål for sig selv (kun delt med Susanne). Hvis du gerne vil reflektere over livet inden du møder den sidste servicemedarbejder, er “Med Døden på arbejdet” et godt sted at starte..